torsdag den 19. marts 2020

En filtet kaktus mere

Denne gang har jeg hæklet i Eskimo fra Drops design, noget garn som jeg har købt for flere år siden i en lille garnforretning i Frederikshavn, jeg havde 2 nøgler, det er en udgået farve.

Den er lavet efter opskriften Opuntia Linguiformis i bogen hæklede kaktusser. Som blandt andet kan købes HER. Jeg har ikke lavet den helt som i opskriften, for det havde jeg ikke garn nok til.
Den er hæklet på nål 8 og er filtet i vaskemaskinen ved 40 grader, sammen med noget tøj.

Krukken er fyldt 2/3 op med oasis, jeg har hæklet en flad cirkelformet klump "jord" fyldt med bamsefyld. Det er kun den stor del forneden af kaktussen som er fyldt lidt op med bamsefyld. de tre små stykker er ikke, der  har jeg til gengæld stivet af med blomstertråd. Jeg har sat træ grillspyd ned gennem kaktus, jord og oasis for at stive godt af.

Der er syet en masse grå perler på ( jeg kunne ikke få fat på sorte) for at skabe illusionen af pigge.

Kaktus og krukke måler 41 cm i højden og 22 cm i bredden ( på det bredeste sted)


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar