Jeg fik en ide om at hækle kaktusser i tykt uldgarn og så filte det i maskinen. Så derfor var jeg en tur i mine gemmer med uldgarn, jeg fandt noget farveskiftende filtegarn, jeg tror nok det er købt i netto, men er ikke helt sikker, det kunne også godt være Rema1000, det er meget længe siden jeg købte det, men nu fandt jeg da noget at bruge det til.
Jeg har hæklet på nål 8, er gået ud fra opskriften Stenocactus obvallatus i bogen Hæklede kaktusser, som du feks. kan købe HER. Jeg har købt en lerpotte i Bilka, som jeg har fyldt næsten helt op med Oasis. Blomsten er hæklet i 100% bomuld. Min er ikke så rund som den i bogen, men mere aflang. Det gør ikke så meget synes jeg. Jeg synes faktisk resultatet er blevet ok.
Den er filtet i vaskemaskinen ved 40 grader, vasket sammen med nogle bukser.
Jeg har gjort den stabil, ved at stikke grillpinde ned igennem den og stumper af grillpinde igennem jorden og ned i oasis.
Kaktussen måler 27 cm i højden og 16 cm i bredden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar