tirsdag den 10. marts 2020

En stor og en lille kaktus.

Jeg ved godt jeg spammer jeg med kaktusser lige for tiden, men jeg har altså købt en masse forskellige krukker og grønt garn og det skal der jo laves noget af, jeg hækler også på noget andet ind imellem.

Den her gang har jeg lavet en stor kaktus, som er hæklet af en tråd mintgrøn bomuld og en tråd grå polyester/mohair garn. Opskriften er fra bogen HÆKLEDE KAKTUSSER jeg har købt min bog i Bog og Ide. Garnet er fra mit lager, krukken er købt i Søsterne Grene, jeg er vild med den krukke og syntes at de passer super godt til kaktusser.
Jeg har lagt oasis i bunden af krukken, for at spare lidt på mit brune garn, derefter har jeg hæklet en flad jordklump af brunt bomuld, med pudefyld. Klumpen er sat fast med blomstertråd, ligeledes er der stukket blomstertråd ned igennem nogle af kaktusserne for at gøre dem stabile. Bagefter kom jeg i tanke om at jeg kunne havde stukket grill pinde af træ ned igennem, det ville havde gjort det hele mere stabilt. 
Hele kaktussen med krukke er 23 cm høj og 16 cm bred.

Så har jeg også hæklet en lille ny-spiret kaktus. Den er hæklet af mintgrøn bomuld og hvid mohair garn. Jeg har taget udgangs punkt i opskriften fra den store kaktus, men har lavet mindre omgange. Den mohair jeg har brugt til den her, har flere hår en den grå, derfor er denne mere lådden. Efter at have hæklet kuglen, vendes den med bagsiden ud, da der er flere hår på bagsiden. Jeg har hæklet en "jordklump" der passer til den lille krukke, som er købt i Søsterne Grene.
Den lille kaktus måler 7 cm i højden og 5 cm i bredden.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar