lørdag den 21. december 2019

Italiensk aflukning

Jeg elsker at lære nyt og jeg lære meget nyt imens jeg strikker min September Jakke fra Petiteknit, jeg er blevet helt skarp i patentstrik, at tage ud og ind i patentstrik, jeg har lært at det er godt at lave retmaskeknuder/kantmaskeknuder når man skal samle masker op efterfølgende og jeg har lært at lave Italiensk aflukning.

Det tager lang tid at lukke af med Italiensk aflukning, men hold da op det er arbejdet værd, det er super flot efter min mening og så bliver kanten ikke så stram som den kan blive med en almindelig aflukning.

Når man laver den slag aflukning skal man sørge for at have en lang tråd at sy med, i videoen siger hun at tråden skal være mindst fire gange så lang som det arbejde man skal lukke af, jeg var mega bange for at få for lidt tråd, så jeg klippede rigeligt af, med det resultat at jeg nok har to til to en halv meter snor til overs nu hvor jeg er færdig med at lukke af, men pyt det kan nok bruges til noget andet. Videoen om Italiensk aflukning kan du se lige HER

Nu skal jeg igang med at samle masker op til ærmerne.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar