mandag den 5. april 2021

Nyt projekt - Kumulus trøje til mig :-)

 Jeg er startet på en trøje til mig selv. Kumulus fra PETITEKNIT Jeg strikker den i en tråd Dampet silke/rå silke  købt hos Garnudsalget tilbage i 2019 og en tråd håndfarvet superkid mohair og silke fra Ladybug yarn farve 00291 liquid sunshine.

Silken er på en cone og der er ca 500 g. i. Jeg ved godt at det er besværligt at have en cone med rundt når man strikke, men for hulan det er dejligt bare at strikke derud af, man slipper for at skifte nøgle og ikke mindst, man slipper for at hæfte en masse ender. Men det er selvfølgeligt smag og behag. 

Jeg strikker på pind 4,5. 

Nu skal resten af dagen bruges på at skrive min opgave færdig, så jeg har masser af strikketid i morgen. 





søndag den 4. april 2021

Zipper Man til min svigersøn

 Jeg er næsten færdig med trøjen til min svigersøn, det har taget lidt længer tid at strikke den end jeg havde regnet med. Ikke fordi den er svær at strikke, men fordi jeg ikke har haft så megen strikketid og fordi det har været lidt hårdt for hænder, skulder og nakke at strikke. 

Nu mangler jeg kun at give den et bad og sy lynlåsen i, når den på et eller andet tidspunkt kommer med posten. Jeg troede jeg havde en i mine gemmer (der har jeg rigtig mange) men men men dem jeg havde på 35 cm, var sorte og IKKE blå, derfor jeg bestilt en hos PETITEKNIT. Jeg skulle havde tjekket for længe siden om jeg havde en lynlås der passede, for nu har hun påskeferie, så der går i hvert fald 14 dage inden den kommer :-(  Jeg har tjekket både hos Stof2000 og Stof og Stil, men de har ikke de antik lynlåse som jeg vil have. 

Jeg har brugt lidt over 10 nøgler Hjelholt Hyrdegarn, som består at 43% Falklands Merino, 43% Gotlandsk Pelsuld og 14% Mohair.  Jeg har strikket på pind 5. Ribkanter på ærmerne og nederst på kroppen har jeg strikket med pind 4½.  Kroppen har jeg strikket 75 cm lang, da min svigersøn er temmelig høj. Jeg har strikket den i en str. M, da han ikke ønskede ret meget positive ease/ bevægelsesrum.

Jeg er ikke helt tilfreds med mit arbejde, jeg kan se at min strikkefasthed har ændret sig da jeg gik fra at strikke frem og tilbage til at strikke rundt. Normalt holder jeg strikkefastheden uanset hvordan jeg strikker, men ikke denne gang, jeg tror det har noget med garnets tykkelse at gøre, men er ikke helt sikker. 

Du kan finde opskriften på Zipper man HER

Du kan købe Hyrdegarn fra Hjelholt HER Farven hedder Marinblå og har nr. 08










fredag den 2. april 2021

Karklud i Irene garn fra Netto

 Det er længe siden jeg har hæklet karklude, men med al den jeg bruger i bussen lige for tiden, så bliver der tid til at hækle. Det er der kommet en karklud ud af. Hæklet i 100 % bomuldsgarn fra Netto, det hedder Irene, lige som mig. Farven er tre forskellige nuancer af blå, jeg synes det bliver vildt flot. 

Jeg har slået 60 masker op på nål 3, hæklet det som jeg kalder halvgrums, en fastmaske og en halvstangmaske, jeg fik så 58 masker i alt. Jeg vender hver række med en luftmaske. 

Jeg har brugt 45 g garn og kluden måler 25 x 25 cm. 







fredag den 26. marts 2021

Græsgrøn tubehue

 Jeg har strikket en græsgrøn tubehue til en mandlig kollega, jeg havde en nattevagt sammen med ham hvor jeg var ved at ligge sidste hånd på tubehuen i cashmere, han blev så vild med den at han straks ytrede ønske om selv at få en af slagsen, meget gerne i grøn, så derfor har jeg nu brug mine busture frem og tilbage til Herlev, på at strikke en til ham. 

Jeg har slået 140 masker op på pind 3 i Alpaca garn fra Drops i farven 7238, Græsgrøn. Farvekort til garnet kan du finde lige HER hvor du også kan finde link til forskellige forhandlere. Jeg slog op med Judys magiske opslag, hvorefter at jeg brugte den ene omgang 140 masker til at strikke rundt i ½ meter, den anden omgang 140 masker, lod jeg hvile på to korte wire. I kan finde link til Judys magiske opslag HER 

Da jeg havde strikket ½ meter, lagde jeg røret dobbelt, vrang mod vrang, og drejede den inderste del ½ omgang, hvorefter jeg samlede alle 280 masker på to små rundpinde, ved at skiftevis tage en maske fra den yderste lag og det inderste lag, så jeg havde skiftevis en retmaske og en vrangmaske på pindene. Jeg skiftede til pind 2 og strikkede 4 cm dobbeltstrik og afsluttede med italiensk aflukning. Du finder en video med dobbeltstrik og italienskaflukning HER Jeg er faktisk blevet ret vild med dobbeltstrik og italiensk aflukning, jeg synes det bliver super flot, det er den al tiden værd. 

Jeg har brugt ca. 120 g. Drops Alpaca, til en hue som passer et hoved med en omkreds på 61 cm. 

Nu skal jeg bare på arbejde sammen med min kollega, så jeg kan finde ud af om han stadig har lyst til at have huen og om den passer, jeg ved godt at det ikke lige er hue sæson lige nu, men det bliver det jo igen. 
















søndag den 21. februar 2021

Så langt så godt

 Jeg har nu fået strikket halvdelen af kroppen på Zipper sweater til min svigersøn, da trøjen er tyk og bliver tunger og tungere at sidde med, samt vende, har jeg bestemt mig for at lave ærmerne nu.

Jeg er startet op på det først ærme, det vil jeg strikke næsten færdigt, derefter strikke nr. to ærme næsten færdigt. Grunden til at jeg ikke vil strikke dem helt færdigt er at min svigersøn skal prøve trøjen inden jeg  lukker af, så jeg er helt sikker på at ærmerne får den længde han ønsker. Gider nemlig ikke at pille Italiensk aflukning op. 

Jeg har ikke så meget strikketid lige for tiden, jeg er startet i ny klinik, den sidste, 6. semester på sygeplejestudiet. Det betyder at jeg er meget træt når jeg kommer hjem, men jeg forsøger at få strikket så meget som muligt på den her sweater, så min svigersøn kan få den inden der bliver alt for varmt til at have den på. 

Jeg er rigtig glad for mine knitpro wire, jeg har sat maskerne til ærmerne på hvile på hver sin korte wire, så jeg slipper for at skulle samle maskerne op fra et stykke tråd, som jeg altid har syntes er meget besværligt. Nu er der sat stopper på kroppens wire, så behøver jeg ikke bekymre mig om at maskerne falder af pindene mens jeg strikker ærmerne. 

Opskriften er Zipper man fra PETITEKNIT

Garnet er Hyrdegarn fra HJELHOLT´S ULDSPINDERI farven er Marineblå, har ikke fanget farven særligt godt med min mobil. 









tirsdag den 16. februar 2021

Cashmere hue

 Jeg har strikket endnu en tubehue i Chasmere Once (100 % Cashmere), fra Blackhill garn, jeg har købt garnet hos Garnudsalg.dk jeg har brugt lidt af resterne fra den trøje jeg strikkede til min datter i samme garn og så har jeg købt nogle nøgler af den mørkebrune hjem. Jeg synes selv at huen er blevet super flot med striber på den ene side og helt ensfarvet på den anden side. Så kan man jo vende den som man har lyst til 

Ribkanten er strikket med dobbeltstrikket rib, den er nok blevet lidt til den stramme side, næste gang vil jeg lave ribkanten lidt anderledes. Jeg vil også slå op med Judys magiske opslag så er jeg fri for at samle masker op når jeg skal strikke huen sammen til sidst. 

Jeg har slået 116 masker op på pind 3, har strikket et rør på 50 cm, lagt vrang mod vrang, vredet det inderste lag, så "toppen" bliver snoet, men der er stadig hul. Jeg har strikket det inderste og yderste lag sammen og til sidst strikket 5 cm rib, i dobbelt strik som på denne Video.  Næste gang vil jeg ikke strikke lagene sammen, men strikke dobbelt strik, ved at bruge de inderste masker til vrangmaskerne og de yderste til retmaskerne, ved ikke om det kommer til at virke, men det skal prøves. 

Jeg har strikket en hue til min datter i efter samme metode. den kan I se lige HER

Huen passer til en hovedstørrelse på 53 - 54 cm. Jeg har brugt 56 g.















fredag den 5. februar 2021

Nyt garn, ny strikkeprøve

 Jeg ved godt at jeg er i gang med zipper sweater til min svigersøn og at der kommer til at tage et godt stykke tid inden jeg kommer i gang med Kumulus trøjen til mig selv.  Men jeg havde altså ikke ro i sindet før jeg havde fundet ud af om den garnkombination jeg havde tænkt mig kunne bruges til opskriften, så jeg MÅTTE bare lave en strikkeprøve. 

Nu er strikkeprøven lavet, strikkefastheden passer med opskriften, så nu skal resten af garnet bare lige vindes op i nøgler, så er jeg klar til mit næste projekt, nemlig Kumulus trøje til mig selv. 

Garnet er Super kids mohair og silke, farve Liquid Sunshine Mohair, købt hos Ladybug Yarn, et virkeligt luksus (og dyrt) garn. Du kan købe det lige HER og Dampet silke (råsilke) købt hos garnudsalget. det kan du købe lige 

Opskriften er Kumulus fra Petiteknit som du kan købe lige HER

Jeg glæder mig til at skulle i gang, men nu vil jeg kaste min strikkekærlighed over trøjen til min svigersøn. 





onsdag den 3. februar 2021

Stille onsdag

 Jeg har en stille onsdag, mellem to nattevagter, den kan kun bruges på en ting, opstart af Zipper sweater men til min svigersøn og Kurs mod fjerne kyster på tv. 

Jeg strikker i Hyrdegarn fra Hjelholt.dk et virkeligt lækkert garn. Hold da op, det bliver en dejlig tyk og varm sweater, som vil gøre lykke når han er på jagt.