søndag den 21. februar 2021

Så langt så godt

 Jeg har nu fået strikket halvdelen af kroppen på Zipper sweater til min svigersøn, da trøjen er tyk og bliver tunger og tungere at sidde med, samt vende, har jeg bestemt mig for at lave ærmerne nu.

Jeg er startet op på det først ærme, det vil jeg strikke næsten færdigt, derefter strikke nr. to ærme næsten færdigt. Grunden til at jeg ikke vil strikke dem helt færdigt er at min svigersøn skal prøve trøjen inden jeg  lukker af, så jeg er helt sikker på at ærmerne får den længde han ønsker. Gider nemlig ikke at pille Italiensk aflukning op. 

Jeg har ikke så meget strikketid lige for tiden, jeg er startet i ny klinik, den sidste, 6. semester på sygeplejestudiet. Det betyder at jeg er meget træt når jeg kommer hjem, men jeg forsøger at få strikket så meget som muligt på den her sweater, så min svigersøn kan få den inden der bliver alt for varmt til at have den på. 

Jeg er rigtig glad for mine knitpro wire, jeg har sat maskerne til ærmerne på hvile på hver sin korte wire, så jeg slipper for at skulle samle maskerne op fra et stykke tråd, som jeg altid har syntes er meget besværligt. Nu er der sat stopper på kroppens wire, så behøver jeg ikke bekymre mig om at maskerne falder af pindene mens jeg strikker ærmerne. 

Opskriften er Zipper man fra PETITEKNIT

Garnet er Hyrdegarn fra HJELHOLT´S ULDSPINDERI farven er Marineblå, har ikke fanget farven særligt godt med min mobil. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar