torsdag den 7. januar 2021

Vanter med halve fingre

 Jeg er blevet færdig med vanterne til knægten, der er fæstet en hel masse ender og de er lagt i en kuvert klar til at putte i postkassen i morgen. 

Jeg har strikket dem i Sock Yarn fra Bumbo by Mayflower, opskriften er Killan fra Drops

Jeg har strikket den største størrelse på pind 2½. 

Jeg har brugt 40 g garn. 

Jeg sendte et billede af en tegnet hånd til min søn, så han kunne se hvilke mål jeg skulle have for at være nogenlunde sikker på hvad størrelse jeg skulle strikke til ham, jeg fik målene tilbage og skrev dem på hånden. Nu er målene gemt som billede og jeg har dem til en anden gang. 

Nu håber jeg bare på at de passer ham, ellers må jeg i gang med at lave nogle på større pinde. 













Ingen kommentarer:

Send en kommentar