søndag den 28. juli 2019

Strik på stor pinde

I dag bliver der strikket på store pinde, det er lidt sjovt at veksle mellem pind 3½ og pind 9, man kan virkelig mærke en forskel.

Jeg strikker på efterårsdrøm cardigan fra Wadils men bare i striber som deres Tildas cardigan, jeg ville gerne have en stribet cardigan på store pinde med knapper og ikke så lang, så der bliver lavet lidt om på opskriften.

Garnet er DROPS Brushed Alpaca Silk der er 6 forskellige farver at holde styr på.

Jeg gider ikke hæfte en masse ender, som der nu bliver når man strikker en eller to rækker med en farve, så derfor følger garnet på de farver jeg ikke bruger med op langs kanten, så bliver der minimalt at hæfte bagefter. Men man skal holde tungen lige i munden for ikke at kludre alle de snore ind i hinanden, især når der er to tråde af hver farve.

Jeg hygger mig inden jeg skal på aftenarbejde, så der er iskaffe i glasset.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar