fredag den 2. november 2018

Russian Winther færdig

Nu er jeg endelig blevet færdig med den sweater jeg havde lovet at lave til min kollega, Russian Winther fra Drops Design

Jeg har jo haft lidt udfordringer undervejs, udfordringer som jeg helt selv var skyld i og som jeg skrev om i mit indlæg Dumme dumme mig fra d. 24/9-2018.

Jeg er ikke tilhænger af at strikke enderne med eller at spyt-splejse dem, ja jeg er nok lidt gammeldags på det område, men jeg er altså skide bange for at det går op i brug og når det ikke er en trøje til mig selv, så tager jeg ingen chancer, men tager den hårde vej og hæfter alle ender.

Min strikkefasthed har åbenbart ikke holdt hele vejen igennem, for trøjen er blevet noget længere end den skulle være. Det gør heldigvis ikke noget, så varmer den bare helt ned over numsen, det håber jeg så også at min kollega er enig med mig i, ellers må jeg jo finde ud af at korte den, ved at pille den op midt på trøjen, trevle noget op og så strikke den sammen igen, meget bøvlet, men jeg ved det kan lade sig gøre. Det betyder så at jeg har brugt  næsten.100 g mere af grundfarven, men jeg havde heldigvis købt mere hjem end der stod i opskriften.

Ribben er strikket på pind 7, første pind derefter på pind 8 og resten er så strikket på pind 9.

Da jeg var kommet halvejs igennem nr. to ærme og var ved udtagningerne opdagede jeg at jeg var kommet til at lave en ekstra maske midt i det hele, havde åbenbart kommet til at slå tråden om pinden og på næste omgang havde jeg så strikket det, hvilket betød at jeg havde et hul midt på ærmet, ikke pænt. Jeg lod masken falde ned til det sted jeg havde lavet den, men så havde jeg en hel masse lange mellemrum mellem de to masker, derfor fandt jeg hæklenålen frem, lavede en ny maske, men denne gang uden at lave et hul, hæklede masken med de lange tråde, så det hul også blev lukket, næste gang jeg skulle tage ud, tog jeg kun en maske ud og så endte jeg med det antal masker jeg skulle ende med.

Man starter med at strikke mønsteret midt bag, det gav lidt udfordringer i at overgangen mellem omgangene ikke blev alt for tydeligt, jeg synes det er lykkedes sådan nogenlunde.



Der bliver mange ender at hæfte, når man ikke tør splejse og man strikker små korte mønster




Ryggen hvor der er lavet forhøjet rygstykke ved at lave vendestrik, lige inden ribben strikkes


Her er ryggen, jeg synes overgangen mellem omgangene er blevet rimeligt pænt

Her er jeg kommet til at lave en ekstra maske, midt på ærmet, har reddet det med en hæklenål, så der ikke kom et stort hul

2 kommentarer:

  1. Mange tak for et inspirerende kig rundt på din fine blog :)
    En umanerlig fin bluse du har strikket! Jeg er helt vild med mønstret :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme :-) jeg er glad for du fandt min blog inspirerende, håber da du har lyst til at følge mig fremover :-)

      Slet