lørdag den 10. juni 2023

Jeg er lidt rusten i at sy

 Jeg har syet et sæt tøj til mit barnebarn. Stoffet købte min svigerdatter og jeg, i en genbrugsbutik, sidt jeg over og besøge dem. 

Nu er det faktisk længe siden jeg har syet tøj på mine maskiner, så jeg er lidt rusten i det. Mit barnebarn er så ikke lige en standard størrelse, han er 1 år og 4 måneder, men bruger en størrelse 3-4 år, da han har en del sul på kroppen, sådan en rigtig dejlig dreng med masser af folder og buler. Der ud over var han ikke vild med at skulle måles og kunne bestemt ikke stå stille.

Jeg har syet bukserne efter et mønster som hedder Unisex Baby Leggings 120 fra Minikrea jeg har syet størrelse 98, bare med lidt kortere ben, dog ikke korte nok. 

Trøjen er syet efter et mønster der hedder Raglan T-shirt 50222 også fra Minikrea den er syet efter størrelse 92/98, den passede fint over maven og på ærmerne, men er alt for lang i selve trøjen, så det næsten er en kjole han har på. 

Hmm nå men det er også for varmt lige pt. at have det på, så måske det passer lidt bedre når det bliver koldere i vejret og han er vokset noget mere, ellers kan det være at hans lillebror kommer til at kunne bruge det om et par år eller tre. 

Nu ved jeg da sådan nogenlunde hvordan jeg skal sy det næste sæt tøj. Jeg kan desværre ikke komme til at prøve undervejs, da jeg bor i København og de bor i Nordjylland. 















torsdag den 25. maj 2023

Sengeslange del 2

 Jeg har nu hæklet lidt over halvdelen af sengeslangen, og jeg synes godt nok at der stadig er meget lang vej endnu. 


Jeg fulgte et råd som jeg fik af en af mine læsere, nok altså for mig, det dårligste råd ever. Hun skrev at jeg skulle fylde slangen imens jeg hæklede den, for ellers ville det blive alt for besværligt at fylde den til sidst, så jeg puttede fyld i da jeg havde hæklet lidt under en meter, det betyder så at jeg nu sidder med en meget uhåndterbar pølse og skal hækle den sidste meter. 
Jeg putter ikke mere fyld i før jeg er helt færdig, fordi jeg synes det er meget besværligt at sidde med, havde jeg ikke puttet fyld i, ville jeg kunne bukke det hæklede sammen med en sikkerhedsnål og så havde jeg ikke så meget at flytte rundt på. Tricket når man så skal fylde, er at bukke slangen sammen så bagsiden kommer ud og så kan man fylde lidt af gangen, lige som når man fylder en sprøjtepose med flødeskum. 

Nå pyt gjort er gjort og jeg er blevet en erfaring rigere. Jeg hækler lystigt videre.






torsdag den 18. maj 2023

Sophie Scarf i Baby Merino

 Jeg havde brugt for at strikke et projekt som ville blive hurtigt færdigt, derfor slog jeg op til et Sophie Scarf i morges og det er så lige blevet færdigt. Det må man da sige er et hurtigt projekt. 

Du kan finde opskriften hos PETITEKNIT,  jeg har strikket det i Drops Baby Merino i farve 23 beige, på pind 3. Jeg har taget ud lidt flere gange end dem der står i opskriften, det måler 110 cm og er 13,5 cm på det bredeste sted. jeg har brugt lige knap 50 g.









søndag den 14. maj 2023

Sengeslange Del 1

 Jeg skal være bedste igen her til Juli, de kommende forældre har købt en kurveseng på hjul og til denne seng har de bestilt en hæklet sengeslange. 

Jeg har målt den indvendige omkreds i sengen og den var 213 cm, altså skal sengeslangen være 213 cm, det er altså laaaaangt, især når man som jeg har valgt at hækle den på nål 2,5,  så den bliver så tæt som muligt. 

Så nu ved jeg godt hvad jeg skal lave af håndarbejde det næste stykke tid. 

Jeg har taget udgang i en opskrift hos RET VRANG

Jeg har taget ud til jeg havde 94 m, og omkredsen er så vidt jeg kan måle 37 cm. Jeg gik efter en omkreds på ca. 35 cm, så det passer jo ret godt. 

Jeg har fundet en hel masse garnrester i "drenge" farver, da det er et lille drengebarn der kommer til verden. Der er også fundet nogle nye nøgler frem, men jeg vil tilstræbe at bruge resterne først. 









lørdag den 6. maj 2023

Ice Cream Squares færdig.

 Jeg er blevet færdig med tæppet til min venindes mor. Jeg har brugt hele dagen i dag på at hækle det sammen, valgte nemlig at hækle det sammen og ikke sy det sammen som der står i opskriften, jeg synes faktisk at det er blevet meget flot og så gik det væsentligt hurtigere end at sy det samme med maskesting. 

Jeg har hæklet det sammen ved at ligge firkanterne sammen vrang mod vrang, jeg hæklede fm i de yderste maskeled og sørgede for ikke at stramme men at gøre løkken lidt løs. 

Tæppet et kommet til at måle ca. 140 x 120 cm og det vejer ca. 1050 g. Det er strikket i dobbelt tråd, med Drops Alpaca på strømpepind 5 og hæklet sammen også med dobbelt garn men med nål 4,5. 


Opskriften er også fra Drops og hedder Ice Cream Squares, du kan finde opskriften lige HER

Tæppet ender i Findland for det er nemlig der min venindes mor bor, håber inderligt at hun bliver glad for det og det kan holde hende varm i mange år fremover. 

Jeg tror faktisk at jeg kan mønsteret i søvne nu, efter at have strikket 20 firkanter med samme mønster. Det har været sjovt at stikke på strømpepinde igen, for det er faktisk længe siden , der er lagt kærlighed i hver enkelt maske. 














torsdag den 4. maj 2023

20 stikkede firkanter færdige

 Nu er jeg endelig blevet færdig med at strikke de 20 firkanter der skal bruges til det tæppe jeg er ved at lave til min venindes mor. 
Nu ligger der bare to bunker ved siden af mig, en bunke med 10 firkanter som har fået hæftet ender og en bunke med 10 firkanter der venter på at få hæftet ender. Når alle ender er hæftet skal firkanterne syes sammen til et stort tæppe. 

Jeg håber på at bliver færdig med tæppet i løbet at de næste par dage, jeg er nemlig i Nordjylland lige nu, hvor min veninde som skal have tæppet bor, så det ville være det smarteste af blive færdig inden jeg flyver tilbage til København, for så er jeg nemlig fri for at skulle sende det. 

Så jeg knokler på med af hæfte og sy sammen, kan godt være det bliver nogle lange dage :-) men færdig det skal det altså være. 


Opskriften er fra Drops og hedder Ice Cream Squares, du kan finde den lige HER

Garnet er Drops Alpaca i farven 6790 Kornblå, som desværre udgår, tæppet er strikket i dobbeltgarn.


 






fredag den 24. marts 2023

Flere hæklede klude i reloved denim

 Jeg har fået hæklet af al det reloved denim jeg købte, engang tilbage i 2022. 
Jeg fik hæklet ialt 7 klude i størrelsen 27 x 27 cm, af de 450 g jeg havde + en klud der blev 24 x 24 cm.

Kludene er lidt tykkere end dem jeg hækler i normal 8/4 bomuld, eller de føles i hver fald både tykkere og noget mere stive i det. Jeg er spændt på hvordan de er at bruge.