torsdag den 25. maj 2023

Sengeslange del 2

 Jeg har nu hæklet lidt over halvdelen af sengeslangen, og jeg synes godt nok at der stadig er meget lang vej endnu. 


Jeg fulgte et råd som jeg fik af en af mine læsere, nok altså for mig, det dårligste råd ever. Hun skrev at jeg skulle fylde slangen imens jeg hæklede den, for ellers ville det blive alt for besværligt at fylde den til sidst, så jeg puttede fyld i da jeg havde hæklet lidt under en meter, det betyder så at jeg nu sidder med en meget uhåndterbar pølse og skal hækle den sidste meter. 
Jeg putter ikke mere fyld i før jeg er helt færdig, fordi jeg synes det er meget besværligt at sidde med, havde jeg ikke puttet fyld i, ville jeg kunne bukke det hæklede sammen med en sikkerhedsnål og så havde jeg ikke så meget at flytte rundt på. Tricket når man så skal fylde, er at bukke slangen sammen så bagsiden kommer ud og så kan man fylde lidt af gangen, lige som når man fylder en sprøjtepose med flødeskum. 

Nå pyt gjort er gjort og jeg er blevet en erfaring rigere. Jeg hækler lystigt videre.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar