tirsdag den 3. marts 2015

Nem strikket karklud

Jeg havde brug for en pause fra større projekter, havde brug for at lave noget der blev færdig med det samme, så var i bomulds gemmerne og fandt et nøgle multifarvet Ægyptisk bomuld, køb hos min garnpusher på tilbud. Samt nogle rester af 8/8 bomuld.  Lige sådan noget jeg godt kan lide at lave karklude af, de bliver så dejligt tykke og er nemme at tørre af med.

Jeg vil nemlig strikke nogle karklude, da dem jeg har købt for mange år siden efterhånden er ved at være godt slidte.

Jeg fik to ud af det multifarvede,  strikket i falsk patent, hvordan man gør det kan I se på Drops videoen her . De måler 17 x 20 cm, måske lige i underkanten, men det finder jeg ud af når jeg får dem i brug og så  kryber de jo lidt i vask, vasker altid mine karklude ved 95 grader. Næste gang jeg strikker karklude, vil jeg prøve at lukke af i rib for at se om det bliver lidt pænere og får en mere fast kant.

Den sidste i 8/8 bomuld kom til at måle 20 x 20 cm.

Jeg har slået 53 masker op og brugt pind 3,5.











Lækkert bomuld, der er nemt at strikke af.



Mine gamle karklude, de er vist ved at have udtjent deres værnepligt.

søndag den 1. marts 2015

To tørklæder på en pind

Jeg har ladet mig inspirere af princippet to strømper på en pind og lavede disse to skønne tørklæder på en gang. Grunden til at jeg gjorde det, var at jeg viste jeg nok ikke ville gå igang med nr. to tørklæde, før om meget meget lang tid. For det tager en evighed for at mig at strikke i tyndt garn på tynde pinde, men arbejdet bliver bare så flot og så lækkert blødt.

Opskriften er fra bogen A round 8 tørklæde af Susie Haumann og hedder Prag, købt Her. Jeg har valgt at strikke det i Drops Lace Farverne 5565 Vinrød, 7238 Oliven, 2020 Lys Camel og 0501 Lys Grå. Der er brugt 1 nøgle af hver farve,

Det færdige resultat består af 790 rækker med 125 masker i hver række, dvs. at der ialt i de to tørklæder er strikket 197.500 masker. hvert tørklæde måler 253 cm og er ca. 60 cm bredt.

De var oprindeligt tænkt som julegaver til to af mine veninder, men det nåede jeg altså ikke, bedre sent end aldrig, så de får dem som en forårs gave.

Det har været noget af en udfordring, dels fordi det er hårdt for min skulder og nakke at strikke på så tynde pinde, det var hårdt for mine øjne med de mørke farver, så jeg måtte finde en extra lampe og så filtrede de fire tråde sig ind i hinanden hele tiden, selv og jeg førsøgt at holde dem adskilt med nogle primitive garnholdere.

Nu er de endeligt færdig, jeg er glad for resultatet, så nu skal de afleveres til to skønne veninder.

Virkeligt et udfordring at skulle kludre op hele tiden. 












mandag den 16. februar 2015

Grå hundetrøje

Så er jeg endelig blevet færdig med endnu en hundetrøje, den har være lidt hård at strikke, dels fordi Mor Åse garnet, købt i Rema1000, er hårdt at strikke af, det er lidt stift og glider ikke så let, men jeg ved at når det er blevet vasket er det et dejligt garn, 80% uld og 20% Nylon, dels fordi jeg har døjet en del med min venstre skulder og nakke, så jeg får ikke lavet nær det håndarbejde som jeg gerne vil, det er faktisk ret frustrerende.

Trøjen er til en hund jeg ikke kender, jeg fik bestillingen før jul, hun viste godt jeg først ville komme igang med den efter nytår, men ikke at det ville tage så lang tid... håber hun kan tilgive mig og jeg takker for tålmodigheden.

Trøjen er strikket efter   Drops 102-43, lidt besværlig at lave da der er tre forskellige snomønstre der skal laves og de ikke har samme rapportlængde.








torsdag den 5. februar 2015

Pencilshirt med dødninghoveder

Jeg har syet mig en nederdel, med dødninghoveder, så jeg matcher Bobby Olsen ( min søns hund) I kan se hans jakke HER

Jeg fandt mønsteret i et Burda plus blad, som jeg lånte på biblioteket, måle mig, fandt ud af at jeg skulle bruge str. 50, tegnede mønsteret og klippede, som altid var det et puslespil at få det lagt på stoffet, sømrummet var helt ud til kanten og som sædvanligt var der minimalt stof tilbage. Jeg må lære at købe lidt mere stof.

Jeg har fået brugt en masse af mit nye sygrej, så som skrædder-lineal, mønsterpapir (kraft papir), stofsaks, gine, opsprætterkniv (desværre) og lup ( arvet fra min moster)

Der gik lidt tid fra jeg klippede og til jeg fik syet nederdelen, en sen aftenstime og nej det skal man ikke gøre når man ikke har syet jævnligt i mange år, gik fuldstændig i stå da jeg skulle sy gåslids, jeg kunne simpelthen ikke greje sybeskrivelsen, så måtte hente hjælp i en facebook gruppe. Dagen efter fik jeg så syet min nederdel færdig, gåslids blev godnok ikke helt som den skulle, men det kan gå.
Jeg glemte bare lige at prøve nederdelen hen af vejen, tænkte overhovedet ikke på at jeg faktisk har tabt mig 9 kg, så da jeg skulle prøve den, helt syet færdig, var den FOR STOR ... ak ak ak.

Jeg havde mest lyst til at kyle den af h. til, men besinde mig, sprættede liningen op og syede nederdelen ind i alle fire indsnit og i begge sider, ikke den helt korrekte måde at gøre det på, men det er blevet ok. Den sidder ikke helt tæt men kan bruges i et stykke tid, indtil jeg igen er blevet for lille til den ( har nemlig planer om at tabe mig yderligere). Nå ja den fik faktisk også lige en vask på 60 grader, for at krybe bare lidt.


Begge ægkanter lagt ind til midten, så stoffet bliver udnyttet maximalt

Min nye skrædder lineal

Der var lige plads til en mønsterdel, ikke mange millimeter der skulle klippes af i siden

Det var den smugle stof der blev tilbage af 65 cm

Når man ikke kan huske hvilken nål man har i maskinen, er det godt med et lup.

Gåslids, med syvejledning, jeg fattede intet af den


Af med linningen



Færdig 

onsdag den 28. januar 2015

Fra overalls til nederdel

Da jeg fyldte 25 år ( er nu 48 ) fik jeg et par sorte overalls af min lillesøster i fødselsdagsgave, af mærket Jam. Jeg har været super glade for dem og selv om de er sorte har de bare holdt farven, er overhovedet ikke falmet. Det eneste er at de efterhånden er blevet håbløs umoderne i snittet, især benene.
Jeg nænnede simpelthen ikke at smide dem væk, så for et par år siden sprættede jeg dem op i indersømmen, for at lave dem om til en nederdel. Det havde jeg gjort for mange år siden med et par andre overalls.

Da jeg lavede det første par om, var jeg noget yngre og tyndere end nu, så de blev lavet til en kort nederdel, men de sorte vil jeg gerne have som en lidt længere nederdel. Det ville så sige at jeg skulle have et andet stof og sætte ind for neden, for der var ikke stof nok til at de kunne nå helt sammen. Jeg har ikke lige kunne bestemme mig for hvilket stof jeg skulle bruge, men besluttede mig endelig for at sætte rød fløjl ind. Jeg er blevet meget glad for resultatet.

Jeg kan stadig passe bukserne, nu nederdelen, men den sidder dog lidt strammere omkring maven end for 10 år siden. Det kan der da heldigvis gøres noget ved.








tirsdag den 27. januar 2015

Julekjole med forhindringer, som blev en januarkjole.

Jeg er medlem at en facebook gruppe der hedder sypigerne, jeg er vil med den gruppe og får enormt meget inspiration. Jeg er en kjolepige, går næsten altid i kjole og derfor er gruppen så god for mig.
De bruger rigtig meget Onion mønster, da jeg for mange år siden syede til mig selv, brugte jeg næsten altid enten Burda, Alt om Håndarbejde eller Ingelise sy og strik.

Jeg besluttede at prøve et Onion mønster og købte det der hedder 2013, selvfølgeligt købte jeg også stof. Glædede mig til at komme hjem og komme igang, så jeg kunne have en ny, hjemmesyet julekjole. Men ak ak ak denne proces var ikke så nem som den plejede at være, eller også er jeg bare blevet noget rusten udi at sy til mig selv.

Jeg glemte at tjekke om målene passede, det gjorde de ikke, ja så måtte jeg jo igang med at lede på nettet efter et sted, hvor jeg kunne lære at gøre mønsteret større. Det fandt jeg hos Skaberlyst hun laver nogle fantastiske videoer, fredags videoer kalder hun dem. Her lærte jeg at graduere mit mønster og at tilrette det til en stor barm.

Jeg havde noget tyk Jersey liggende og brugte dette til at lave en prøvekjole i.
Jeg har pillet op et par gange og lavet ekstra indsnit i ryggen, da jeg (heldigvis) har tabt mig efter jeg klippede kjolen.

Men alt i alt er jeg blevet glad for resultatet. Jeg skal dog have lavet et nyt mønster, før jeg begynder at klippe og sy af det stof jeg købte til at lave julekjole af.

Graduering af mønster, jeg skal være lidt mere præcis næste gang

Forsøg på tilretning til stor barm





Skønt med en oplægningsstang på ginen


Så mangle den bare at blive vasket. 



onsdag den 14. januar 2015

Clue 1, er færdig

Og jeg får clue 2 senere i dag.

Det er sjovt at  strikke sokker på den her måde, dog faldt det mig slet ikke nemt at slå masker op på den HER nye måde. Men jeg fandt da ud af det, efter at have set videoen mellem otte og ti gange, slået masker op tre til fire gange, inden jeg var helt tilfreds med resultatet.

Jeg skal dog vænne mig til at strikke med to rundpinde, det er så meget anderledes en de fem pinde jeg normalt strikker sokker med, jeg skal virkelig passe på at stramme maskerne ordentligt i siderne.

Glæder mig til at komme igang med clue 2


lørdag den 3. januar 2015

For første gang skal jeg prøve en Mystery KAL

Jeg ved det bliver til et par sokker.

Jeg fik introduktionen til mønsteret i december, gratis på Ravelry, man skulle indtaste en kode inden d. 25 dec og så vil man modtage mønsteret over 4 gange, første gang d. 7 januar.

Jeg er spændt på hvordan det bliver, at følge en opskrift uden at vide hvordan resultatet kommer til at se ud.
Det er ikke det eneste nye for mig i den her udfordring, sokkerne skal nemlig stikkes på to små rundpinde,  fra tåen til skaftet, begge to på en gang OG er på engelsk. Vi er heldigvis flere dansker inde på facebookgruppen, som er blevet oprettet til samme formål, den kan I finde HER, vi må jo hjælpe hinanden hvis det bliver for svært.

I kan stadig nå at være med, hvis i har lyst, opskriften findes HER på Ravelry, men den koster nu 5 USD,

Jeg har fundet garn og stikkepinde, så jeg er helt klar til at tage udfordringen op.

Det er ikke den eneste udfordring for mig i år, jeg har også meldt mig til et AOF sy kursus, hvor jeg forventer jeg lære at rette et købemønster til mine helt egne personlige mål. Jeg bruger godt nok SKABERLYST rigtigt meget, men jeg synes det ville være rart at have en person til at vise mig det jeg er i tvivl om og som kan se om jeg gør tingene rigtigt.

Så 2015 kom bare an, jeg er klar til nye kreative udfordringer.