onsdag den 28. januar 2015

Fra overalls til nederdel

Da jeg fyldte 25 år ( er nu 48 ) fik jeg et par sorte overalls af min lillesøster i fødselsdagsgave, af mærket Jam. Jeg har været super glade for dem og selv om de er sorte har de bare holdt farven, er overhovedet ikke falmet. Det eneste er at de efterhånden er blevet håbløs umoderne i snittet, især benene.
Jeg nænnede simpelthen ikke at smide dem væk, så for et par år siden sprættede jeg dem op i indersømmen, for at lave dem om til en nederdel. Det havde jeg gjort for mange år siden med et par andre overalls.

Da jeg lavede det første par om, var jeg noget yngre og tyndere end nu, så de blev lavet til en kort nederdel, men de sorte vil jeg gerne have som en lidt længere nederdel. Det ville så sige at jeg skulle have et andet stof og sætte ind for neden, for der var ikke stof nok til at de kunne nå helt sammen. Jeg har ikke lige kunne bestemme mig for hvilket stof jeg skulle bruge, men besluttede mig endelig for at sætte rød fløjl ind. Jeg er blevet meget glad for resultatet.

Jeg kan stadig passe bukserne, nu nederdelen, men den sidder dog lidt strammere omkring maven end for 10 år siden. Det kan der da heldigvis gøres noget ved.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar