søndag den 5. januar 2020

September jakke færdig

Så blev jeg endelig langt om længe færdig med min september jakke fra PETITEKNIT, stikket i to tråde Reloved Merino fra SMUKSAK.

Nu er den vasket, centrifugeret og ligger til tørre på mit lille badeværelse, det er nemlig det eneste sted jeg har gulvvarme. Det er altid vildt skræmmende at smide sin ny strikkede uldtrøje i vaskemaskinen og sætte den til at centrifugere, især når der kun er en hastighed, men jeg ved jo godt  inderst inde at der ikke sker noget, det er ikke centrifugeringen som ødelægger uld strik.

Da jeg strikkede knapstolperne, lavede jeg begge sider af trøjen på en gang. Jeg synes det går hurtigere og så bliver tingene også bare mere ens når de laves på samme tid.
Knapperne har jeg fået foræret af en tidligere kollega.

Der var fire forskellige knapper i spil, da jeg skulle vælge knapper. Jeg var nok egentligt mest vild med knapperne med sort perle, men valget faldt på knapperne i ren metal, med skriften C*B*U (ved ikke hvad det står for).
Grunden til at jeg valgte de knapper og ikke har sat trykknapper i, er at jeg ikke er helt sikker på at jeg kan spænde trøjen, det kunne jeg i hver fald ikke inden den blev vasket, men måske nu hvor den er, da patentstrik jo vokser efter vask. Jeg skulle nok have strikke den i en str. 3xl og ikke kun i en 2xl, men men men jeg har planer om at reducere min vægt i løbet af 2020, så skal nok komme til at passe den på et tidspunkt og så kan jeg jo bare skifte knapperne ud.

Jeg har syet et tyndt strikkeelastik, lagt sammen fire gange, i den om bukkede hals kant.

Trøjen er strikket efter str. 2xl, jeg har brugt knap 12 nøgler Reloved merino farve nr. 24. Jeg har strikket den længere end i opskriften, 60 cm inden ribkanten, så 66 cm i alt.

Nu venter bøgerne og projektskrivning, inden der skal startes op på et nyt projekt.



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar