lørdag den 22. juni 2019

Morgenkaffe og hækling

Jeg har bestemt mig for at NU skal det tilfældighedstæppe altså til at være færdigt, så derfor har jeg besluttet at jeg SKAL hækle minimum en firkant om dagen, det har jeg så gjort siden sidste indlæg, dvs. i 9 dage, det er blevet til 11 firkanter, så nu mangler jeg bare 45 firkanter inden jeg skal hækle mit tæppe sammen.

De første billeder er af dagens firkant.

Jeg læser for tiden op til eksamen, 2. semester på sygeplejestudiet, så det bliver ikke til så meget hækling, men jeg begynder dagen med morgenkaffe og at hækle en firkant, så er dagen skudt godt, stille og roligt i gang, inden jeg skal sidde med næsen i bøgerne.

Om aftenen, bliver det til strik på en trøje til min datter, en trøje i 100% Cashmer, da hun ikke kan klare at have anden slags uld på, lige bort set fra Moskusuld. I går aftes måtte jeg så trevle det meste af trøjen op, da jeg havde lavet fejl med udtagning og det så forfærdeligt ud. Håber jeg når at blive færdig med den til hendes fødselsdag. Trøjen får i at se en anden dag.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar