lørdag den 23. marts 2019

Stribede strømper str. 45

Så blev jeg endelig færdig med de stribede herre strømper str. 45. Jeg har strikket på dem meget længe. I starten strikkede jeg kun på dem, når jeg var på vaskeri, men her til sidst har jeg også haft dem med i skole, for nu skulle de altså bare være færdige.

Garnet tror jeg nok jeg har købt i Aldi eller Lidl, da noget af teksten på banderolen er Tysk, men jeg er altså ikke helt sikker.

Jeg har slået 68 masker op på pind 2½, strikket 4 cm rib, som nok er lige i underkanten, så næste gang bliver ribkanten længere.
Skaftet er 20 cm ialt, incl. ribkant.
Hælflappen strikkes frem og tilbage over 34 masker,  den første maske tager jeg løst af, så den danner en pæn løkkekant, de første tre masker strikker jeg ret på hver pind, så der bliver en rillekant i begge sider af hækslappen. Jeg strikker så hælflappen bliver kvadratisk, ca. 7 cm i højden.
Maskerne langs kanten hækler jeg op, det bliver det pæneste. Der efter laver jeg en kilehæl, I finder beskrivelsen  i Sokkeskolen
Jeg strikkede foden så den målte 22 cm incl. hælen og så begyndte jeg indtagningen til tåen. Jeg har strikket en stjernetå som også står beskrevet i sokkeskolen.

Strømperne er strikket på to små rundepinde, begge strømper på en gang.

HER er et indlæg hvor jeg viser hvordan jeg hækler kant-maskerne op.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar