lørdag den 18. august 2018

Lyserøde vaser.

Jeg bliver ved med at bombarderer jeg med ting til loppemarkedet, men jeg skal jo have noget med at sælge og jeg har såååå mange ting i mit hoved jeg gerne vil lave. Kan ikke nå det hele, men I skal da have lov at se alt det jeg når.

I går lavede jeg to vaser. Jeg havde nogle høje slanke glas, hvad der har været i dem kan jeg ikke huske, de er nemlig bragt med hjem fra Grønland. Jeg har hæklet et enkelt mønster rundt om dem, mønsteret har jeg fundet i et lille hæfte jeg har Mønster hæklet af Sys Fredens Mønsteret hedder
Crazy Picot og toppen er en almindelig Muslinge-kant.
Garnet er Muskat Soft fra Drops  farve 17. Jeg har købt garnet for flere år siden, så jeg er ikke sikker på at man kan få den farve længere.
De er hæklet med nål 3½.

Jeg startede med at lave en magisk ring med 5 masker, og så tog jeg ud til 26 masker ( mønsteret er deleligt med 5 + 1), blev ved med at hækle til arbejdet gik lidt op omkring bunden af glasset og så startede jeg med mønsteret.
Jeg hækler ikke mens arbejdet sidder på glasset, men prøver engang imellem, for at se hvordan det ser ud og om mønsteret når højt op på glasset, dog bliver de sidste omgange hvor der skal tages ind, så arbejdet kommer til at sidde tæt omkring glasset, hæklet mens arbejdet sidder på glasset, det samme med musling-kanten, den bliver også lavet på glasset.
Hvis du selv går i gang så er det bare at prøve sig frem, med hvor meget der skal tages ind af gange for at få det til at sidde fast, det bedste at bruge er glas der går lidt ind foroven, så er det nemmest.

Dagen i dag skal bruges til at sy bamser, så der kommer helt sikkert et opslag mere om ting til loppemarkedet.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar