fredag den 31. august 2018

En sjov opgave

En af mine kollegaer køber gamle kjoler og sælger dem så videre, nogle gange køber han et helt lot og så kan der være nogle imellem som er i stykker, eller som folk har prøvet at sy om på en eller anden måde.
Han har fået fingerne i en dejlig lyseblå  lang kjole, i noget lækkert tykt tungt stof, der var så bare en eller anden som havde som havde syet den op, det var gjort på en meget kluntet måde. Min kollega havde pillet dele hele op, så der var et stort hul i ryggen, det var så her jeg kom ind da han ikke selv kunne greje hvordan den skulle syes sammen igen.

Det var som om der var blevet klippet noget væk af midtersømmen bag på, stoffet var underligt hakket. Men jeg fik lavet de læg som skulle være der + et par mere, så midtersømmen kunne nå sammen og så måtte jeg sy midtersømmen sammen så godt som jeg nu kunne, der blev et lidt underligt indhak, håber det bliver udlignet lidt når kjolen først bliver vasket og dampet og måske også når der kommer en i kjolen, for indhakket sidder lige der hvor rumpen er størst.

Jeg har så også for første gang gjort brug af mine luksus knappenåle, som jeg købte hos Skaberlyst til AOH håndarbejdsmesse. De er super tynde og fine og laver ikke mærker i det fine sarte stof.

Vi har aftalt at finder han mere tøj der er i stykker og han mener han kan sælge videre, så skal jeg prøve om jeg kan reparere det for ham.



Noget af et samlearbejde

Mine luksus knappenåle

Ryggen af kjolen


Forsiden af kjolen

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar