Jeg har syet den her kjole for to år siden.
Jeg havde længe været forelsket i mønsteret og var overbevist om at den passede godt til min krop, jeg fandt det perfekte stof i Stof2000. Et stof med lidt stretch i.
Kjolen skulle egentligt laves i noget uld stof uden stretch og med lynlås i ryggen, da jeg havde købt stof med stretch og efter at havde rådført mig med ekspedienten i Stof2000, valgte jeg at droppe lynlåsen, det viste sig så at være en meget meget dårlig beslutning. Jeg kunne lige krænge mig ned i kjolen, men var nær aldrig kommet ud af den igen, jeg stod der med kjolen halvt på og halvt af og var ganske enkelt ved at gå i panik, for jeg var helt alene i huset.
Siden har kjolen lagt og skammet sig i en af kasserne med stof.
I dag var jeg ved at finde for til en nederdel jeg vil sy, en nederdel i sælskind og så stødte jeg lige pludselig på kjolen. Jeg har nu hængt den på min gine, set lidt på den og været i tænke boks. Jeg har skrevet på Signe Eriksens facebook side, for at få et råd om hvor jeg skulle sætte lynlåsen i.
Så nu skal jeg have fundet en lynlås der passer og så skal der en lynlås i siden.
Jeg krydser så meget fingre for at kjolen så ikke viser sig at være for stram over min mave, kan nemlig ikke lige huske om jeg har taget et par kilo på siden jeg syede den. Men det vil vise sig.
Jeg håber at jeg snart kan vise jer et billede, hvor jeg selv har kjolen på :-)
Mønsteret er fra bladet Burda Plus E/V 2014, model nr. 406B i str. 46.
Hvis kjolen er for lille over mave og barm, bliver den sat til salg i min Etsy butik og på min Facebook side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar