lørdag den 20. august 2016

Kaos, kreativitet eller rod ?

For mange vil min sofa og mit sy-værelse være det rene kaos og for andre vil det være indbegrebet af rod, men for mig er det kreativitet.

Jeg er nødt til at have gang i mange ting og jeg er nødt til at have tingene liggende fremme, for at sætte gang i min kreative tænkning, jeg får ideer til hvad jeg vil lave næste gang og det har endda givet mig tanker omkring selv at begynde at designe. Som I måske har læst i et andet indlæg, så er jeg med i en begivenhed, hvor man lære at lave sit eget lace sjal, hvis  I ikke har læst indlægget kan I læse det HER I kan selvfølgeligt også finde link til gruppen og begivenheden i indlægget.

Lace sjalet skal ende ud med at blive det første jeg designer og laver opskrift på, efterfølgende skal der gerne komme alt muligt andet også, men ting tager tid og hvis det skal blive til opskrifter, skal jeg give mig god tid til at skrive det hele ned, regne ud, måle og finde test strikkere/ hækler, så hvornår I kan få fornøjelsen af mit design, det kan jeg ikke lige sige.
Men en ting er sikkert, så længe jeg skal være kreativ og tænke kreativt, så kommer min sofa og mit sy-værelse ikke til at være mere ryddet end det er nu, tværtimod.

En anden grund til at jeg har flere projekter igang på en gang og at jeg har dem liggende fremme, er at jeg ved jo ikke lige hvad jeg har lyst til at lave i morgen og at jeg altid har nogle nemme projekter igang, som jeg kan tage med i mine aftenvagter.

Hvad med jer? hvordan skal tingen være rundt om jer, før i kan fungere kreativt ?

Den ene ende af min sofa




Jakke som skal blive til en taske

nederdel som skal blive til en taske




Mit første forsøg med lace design

Garn og hatte form, til filtet hatte




2 kommentarer:

  1. bare rolig! det er bare kreativ chaos og nødvendig :0) det ser lige så ud som i min systue og stue .... jeg har et lille bord ved siden af sofaen og det er altid fuld med begyndte ting: noget at brodere, sy, strikke, hækle eller hvad som helst :0) min mand har hver gang et stort anfald, men sådan er det bare- jeg har brug for det! knus ulrike

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor er det dejligt at høre at det ikke kun er mig der har det sådan :-) det vil jeg fortælle mine børn :-)

      Slet