Hun har så fundet ud af at hun faktisk godt kan klare at have Cashmere på og vil meget gerne at jeg stikker en trøje til hende i det. Men nu ligger landet sådan at jeg ikke er millionær, så det vil blive for dyrt.
Jeg har så hørt at Alpakka ikke kradser så meget og det har hun faktisk også, men at strikke en trøje uden først at vide om hun kan klare at have Alpakka i nærheden af sig, ville være for dumt, derfor fik jeg den geniale ide at lave et par sokker til hende, dem kan hun prøve, hvis hun ikke kan klare at have dem direkte på huden, kan hun tage et par bomuldsstrømper under og bruge dem som hyggesokker derhjemme.
Jeg havde noget liggende fra Filcolana, købte hos Wadils Garn & Uld, da de havde ophørsudsalg i deres butik på Vesterbro, sidste sommer. Det er godt nok ikke lige en farve hun er vild med, men vi blev enige om at så kunne hun nøjes med at bruge dem hjemme, det vigtigste er at vi finder ud af om hun kan bruge tøj strikket i Alpakka.
Garnet hedder Indiecita og er vildt lækkert blødt, har en smuk overflade, men jeg synes det fnuller lidt når man strikker af det, dog ikke mere end jeg kunne holde det ud.
Det hun gerne vil at jeg strikker til hende er den skønne "Chanel" jakke fra du store alpakka
Søndags hygge, at strikke i solen med køligt hvidvin |
Strømpepinde str. 2, arvet fra min mormor |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar