Det har jeg fundet ud af, under mit sidste projekt, baby støvler fra Birgitte Sloth, hæklet i Drops Cotton Light , det er et lækker blødt garn i 50 % bomuld og 50 % polyester, men hold nu op det er meget løst spundet og jeg har virkeligt skulle koncentrere mig for at få alle trådene med igennem løkken når jeg hæklede. Jeg har flere gange undervejs travlet op for at få arbejdet pænt.
Normalt er jeg meget glad for garnet fra Drops, men det her er jeg bestemt ikke glad for at hækle med, måske det ville være nemmere at strikke med det. Når jeg tænker mig om havde jeg det på samme måde med deres Muskat garn, men deres uld garner er jeg altså vild med og for eftertiden holder jeg mig til deres uld garn... tror jeg nok :-)
Men nu er jeg endelig blevet færdig med to par støvler, i to forskellige størrelser, de skal bare pakkes og sendes afsted til en lille pige.
Jeg er tilfreds med det endelige resultat, støvlerne er blevet dejligt bløde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar