Den her gang har jeg købt stof hos City sycenter i Fiolstræde, det dejligste Viskose- Jersey som de kalder Themsen, på grund af cyklen og vandet, det skal bruges til en kjole.
Det lyserøde Viskose-jersey skal bruges til en skjorte, den skal være helt traditionel, faconsyet med flip og manchetter, begge disse stoffer er med stræk, og så et stykke vævet bomuld, kaldt New York, som jeg skal sy en nederdel af.
Jeg var så heldig at de havde 50% på masser af deres stof, da de skal flytte i nye lokaler senere på året. Forretningen er helt bestemt et besøg værd, de har også nogle helt vildt fede knapper, godt nok meget dyre, men helt vildt fede og så er servicen helt i top.
Jeg var også en tur forbi Søsterne Grene hvor jeg købte en masse småting, selespænder i kobber og sølv, silkebånd som jeg håber kan syes på en eller anden kjole, en passer til at tegne runde cirkler med ( hmm ja det er jo hvad man gør med en passer og ved ikke helt hvornår jeg kommer til at bruge det) små Manilla mærker, til at sætte på mit færdig håndarbejde, hvorpå der skal stå materiale, vaskeanvisning og størrelse. Guld og sølv tusch til at skrive på mærkerne med, sidst men ikke mindst foldeæsker, til at sende det solgte håndarbejde i, da det vil præsentere mit håndarbejde meget bedre end en plastikpose.
Dette stof er sart lyserødt, kunne ikke fange farven med kameraet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar