søndag den 19. november 2023

Udfordring accepteret

 Min svigerdatter gav mig en udfordring, som jeg selvfølgeligt straks accepterede. 
Hun ville gerne have nogle strikkede julekugler med en Islænder i tølt og hun var overbevist om at dem som har Islænder opstaldet hos dem også ville være interesseret i sådan nogle julekugler. 

Jeg havde hverken opskrift på strikkede julekugler eller på en Islænder i tølt, men jeg havde da både garn, pinde og styropor-kugler liggende. 

Min sviger datter sendte mig et billede af en strikket trøje hvorpå der var en Islænder i tølt, så den kunne jeg tegne et diagram efter, hvordan kuglen skulle strikkes behøvede jeg ikke en opskrift til, da jeg udmærket kender principperne i at strikke en kugle. 

Strikkepindene er for øvrigt nogle jeg har arvet fra min mormor, det er pind nr. 2½. 
Styropor kuglen er 26 cm i diameter. Det sværeste ved at strikke de her julekugler er når styropor kuglen er kommet i og de sidste indtagninger skal strikkes, men det kan godt lade sig gøre.  Garnet er almindeligt strømpegarn.

Det færdige resultat er blevet en hvid kugle med en mørkebrun Islænder og den er blevet godkendt at min svigerdatter og alle hestepigerne. 

Nu skal jeg så i gang med at strikke 10 stk julekugler i forskellige farver. Jeg har fået en lang ønskeliste. 














Ingen kommentarer:

Send en kommentar