søndag den 1. oktober 2023

Pixihue i Merino Cotton

 Jeg blev lige nødt til at strikke en Pixihue i noget garn som har samme løbelængde som det der bliver brugt i den opskrift jeg har. I opskriften er der ikke angivet en strikkefasthed, derfor bliver jeg nødt til at gå efter løbelængden. 

Mit valg faldt på HJERTEGARN MERINO COTTON i farven Lysegrå 434. Jeg har strikket på pind 3,5 som i opskriften. Jeg har strikket en størrelse 0 - 3 mdr.

Grunden til at jeg blev nødt til at strikke i garn som lignede det i opskriften var at jeg ikke var helt sikker på at den pixihue jeg strikkede i to tråde Drops Alpakka havde den rigtige størrelse. Men nu har jeg mål på begge huer og det er ikke meget de afviger fra hinanden.
Jeg har brugt nøjagtigt 50 g, der manglede dog garn nok til den sidste omgang, så derfor er afslutningen på huen ikke helt som den er i opskriften. 

Huen er nu afleveret til mit yngste barnebarn, den passede ham nemlig rigtig godt. Han er 2 måneder, så kan bruge den her i overgangen til vinter, måske endda også når det bliver rigtig vinter. 

Det sidste billede viser Pixihuen i to tråde Drops Alpakka. 

Du finder opskriften til Pixihue med krave HER













2 kommentarer:

  1. Dejlig hue 🧶🧶🧶vi bor hver sommer i sommerhus i Hune så jeg fløj lige tilbage til sommeren

    SvarSlet