onsdag den 23. februar 2022

Just do it, endeligt færdig

Jeg har endelig haft tid til at færdiggøre denne lækre sag til mig selv. Jeg købte garnet sidste sommer, det var min lillesøster som introducerede mig for den skønneste dejlige lille garnforretning i Aalborg. Forretningen hedder Handdyed og kommer du til Aalborg og er vild med håndfarvet lækkert garn, så skal du helt bestemt besøge denne skønne butik, hvis du ikke kommer til Aalborg, så kan du besøge hendes hjemmeside. Den finder du lige HER. Opskriften til denne skønne trøje har jeg hentet gratis på samme hjemmeside, opskriften hedder Just do it. 

Jeg har strikket på pind nr. 9 og ribben på pind nr. 6. Jeg har brugt. 312 g af den Mohair som hedder: Den behårede. Farveskiftet er fortaget HELT tilfældigt, både hvad angår antal pinde med den enkelte farve og hvor på omgangen farveskiftet er foretaget, det synes jeg giver en rigtig god effekt. 

Trøjen er strikket med vendepinde i den nederste del, således at ryggen bliver længere end forsiden. 

Hvis du besøger butikken har hun et lille hjørne i forretningen, hvor hun sælger rester af forskellige garn, det var der jeg fandt garnet til denne trøje, så kan man købe mange forskellige farver, uden at ende op med en masse rester selv, altså behøver man ikke købe 10 hel fed for at få 10 forskellige farver til sit projekt. 















Ingen kommentarer:

Send en kommentar