mandag den 28. januar 2019

Geilsk- stort topstykke

Jeg har endnu engang strikket et stykke tøj til min veninde i fødselsdags og julegave, endnu engang er jeg først blevet færdig med det her i Januar, ( jeg har en meget tålmodig veninde), denne gang har jeg strikket en tunika til hende, opskriften er fra GEILSK  opskriften hedder Stort topstykke, man køber opskriften sammen med garn, altså som kit.

Tunikaen er strikket i Geilsk tynn uld på pind 3, det har taget lidt lang tid at lave den, da jeg blandt andet har læst til eksamen mens jeg har haft gang i den, men nu er den færdig, lige tids nok til at jeg skal hjem og spise hos min veninde i aften.  Jeg har brugt 300 g garn, til størrelse 2x-stor

Jeg strikkede det sidste ærme, samtidig med at jeg så VM håndbold, det gik ikke så godt fandt jeg ud af her i formiddag, jeg havde tabt to masker, da jeg lavede finessen nederst på ærmet, hvor man lavet et læg, så jeg måtte igang med at strikke baglænds, 6 rækker, gud hvor jeg hader det, men der var ikke andet at gøre.

Jeg synes det har været svært at få især vrang stykkerne pæne, jeg strikker åbenbart ikke særligt jævnt når jeg strikker vrangmasker, så det ser ud til at der er huller i stykkerne, håber meget at det retter sig når den engang bliver vasket, jeg kan ikke selv nå at vaske og tørre tunikaen inden den skal afleveres.  En anden ting jeg ikke er helt stolt af er bagsiden, der to parallelle streger ned gennem trøjen, det er der hvor maskemarkørene har siddet, for at markere de steder der er blevet taget ud på bagstykket. Håber også dette forsvinder ved vask.

Trøjen er strikket oppe fra og ned, det er første gang jeg har prøvet at strikke en trøje på den måde, men nok ikke sidste.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar