søndag den 4. september 2016

Yaacov sokker fra bogen Op art-sokker

Pyha de her sokker har trukket tænder ud, jeg synes simpelthen mønsteret var svært at lære uden af og så blev de strikket på pind 2, med vrangen ud, hvilket gjorde at jeg ikke kunne se om mønsteret blev rigtigt. Men jeg læste at når man strikker med vrangen ud, så kommer man ikke så nemt til at stramme garnet i farveskiftene.
En anden ting som tog lang tid var at strikke hælflappen, at strikke frem og tilbage med to farver, er faktisk temmelig besværligt, da man jo hele tiden skal sørge for at tråden er på den "forkerte" side af pinden.
Jeg viste jeg havde der er en instruktions-video inde på drops, hvor man kan lære at Strikke baglæns den så jeg og brugte teknikken til strømpe nr. 2, i starten gik det ikke så hurtigt, men når jeg har øvet den teknik flere gange, er jeg overbevist om at det bliver en jeg vil bruge fremover til to-farvet hælflap.

Den måde man laver mønsteret på er ved at have to nøgler med samme indfarvning, indfarvningen skal have lange farveskift, man strikker med begge nøgler på en gang, starter forskelligt på dem, så man har forskellige farveskift at strikke med.
For at holde styr på farve A og farve B, havde jeg dem i to forskellige krukker, farve A i den pink og farve B i grøn.
Da jeg kun havde to nøgler garn, kunne jeg ikke strikke begge strømper på en gang som jeg plejer.
Sok nr. 2 var hurtigere at strikke, jeg havde fået lidt mere fat i hvordan mønsteret skulle strikkes.

Jeg har stikket sokkerne i Kunstgarn fra Hjertegarn.
Jeg synes at de er blevet meget smalle, jeg kan godt få dem på men de sidder meget tæt, om det retter sig efter de er blevet vasket ved jeg ikke. Men heldigvis har hende som skal have sokkerne, nogle tynder ben end jeg har, så mon ikke de passer hende ?
Det næste par jeg laver, bliver på pind 2½, så de bliver lidt større i det. Jeg vil også prøve at lave dem i to forskellige ensfarvede garn.

Strømperne er bevist ikke blevet helt ens, hvis de skulle være mere ens, ville  jeg "spilde " en masse garn for at komme ind til den rigtige farve.  Jeg synes de er blevet skønne alligevel, alt behøver jo ikke være helt ens :-) eller gør det ? ;-)












Ingen kommentarer:

Send en kommentar