Jeg har længe haft stof og mønster klar til en trøje til mig selv, så i går fik jeg tegnet mønsteret af og klippet stoffet. Jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke ville tilrette mønsteret til stor barm, selv om jeg er meget barmfager og ja det har jeg fortrudt, ikke at den ikke sidder ok, men jeg tror den ville sidde bedre hvis jeg havde gjort det, så det ved jeg til næste gang.
Stoffet med dollar tegn, er købt af en på facebook og det sorte er en rest købt i Stof2000, jeg er ret tit lige forbi deres reste stativ og køber også meget tit noget, især jersy.
Mønsteret er fra Burda blad nr. 2/2014, det er model nr. 130B str. 44, det passer godt med den størrelse jeg bruger når jeg engang imellem køber tøj. Den har også en god pasform, er facon syet.
Jeg har altid været meget glad for at sy efter Burdas mønstre, da jeg synes de er godt gennemarbejdede og har en god pasform.
Trøjen går dejligt langt ned over rumpen, hvilket jeg godt kan lide. Der er lidt med halsen foran jeg ikke er helt tilfreds med, som skal laves om, når jeg engagn lige finder ud af hvordan jeg vil have den.
Blusen er lidt fræk og bestemt ikke til arbejds brug, da man kan se temmelig meget kavalergang i slidsen foran. Men så kan den jo blive brugt til andre festligheder.
Krave foran |
Krave set fra oven |
Krave set fra siden |
Krave set bagfra |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar