Min veninde er vild med hjemmestrikkede strømper, normalt strikker hendes mor til hende for hun kan ikke selv, men nu hvor jeg ved hvor meget pris hun sætter på at få hjemmestrikkede strømper, skal hun da have et par i fødselsdagsgave, sammen med det sjal jeg har lavet til hende.
I kan læse om sjalet HER
Jeg har brugt metoden Strikkeopslag til at slå masker op med, en metode jeg prøvede første gang da jeg slog 808 masker op til min plissejakke (indlæg om denne kommer når den er helt færdig) synes faktisk det giver en meget pæn kant.
Jeg har aldrig været helt tilfreds med aflukningen til tåen, på mine tidligere strømper, til disse har jeg fundet en metode der hedder stjernetå på hendes verdens Sokkeskole. En virkelig flot afslutning synes jeg, den kommer jeg til at bruge for fremtiden.
Det var svært at regne garnets mønster ud, så strømperne er ikke blevet ens, DET har jeg det ikke særligt godt med, selv om jeg ved at det er moderne at de ikke er ens.
Garnet er stømpegarn købt i Føtex.
Når jeg giver eller sælger håndarbejde, giver jeg altid en banderole med, så modtager kan se hvordan det skal vaskes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar