fredag den 5. september 2014

Til ophørs udsalg i København

Jeg er på ferie i København, har lånt min datters lejlighed, mens hun er på Sicilien.
Jeg opdagede "desværre" en forretning på Vesterbrogade, som havde ophørsudsalg og solgte alt i forretningen med 50% rabat. Jeg havde ellers bestemt mig for at jeg IKKE skulle have mere garn hjem, før jeg var færdig med nogle af mine projekter, især min plissejakke, som I kan læse om HER og HER. Men jeg har et standpunkt til jeg tager et nyt.

Jeg var derinde tre gange på to dage. Første dag købte jeg  noget Lana Grossa strømpegarn i dejlige farver, arwetta strømpegarn og noget Indiecita Alpaca garn som jeg vil bruge til en poncho fra Drops design, opskriften kan I finde HER
Den dag forelskede jeg mig i et garn der indeholdt Cashmere, helt nøjagtigt Alta Moda Cashmere. Læs lidt om garnet HER

Efter at havde tænkt på det skønne garn i en dags tid, besøgte jeg forretningen igen, dog uden at vide hvad jeg skulle bruge garnet til. Ekspedienten var så sød at give mig to blade med opskrifter, så var det bare hjem og finde en trøje jeg havde lyst til at lave. Efter et par timer var jeg tilbage igen og købe garn til en skøn trøje i tre farver.

Jeg glæder mig så meget til at komme igang med den, MEN det bliver først efter færdiggørelse af  min plissejakke.






Det blev denne trøje i disse skønne farver jeg skal strikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar