Jeg købte for ca. 14 dage siden 10 nøgler Soyagarn i Netto, de havde desværre kun 9 nøgler af farve 1, så derfor købte jeg også en nøgle af farve 3 og så måtte jeg jo finde en opskrift hvor jeg kunne kombinere disse 2 farver.
Jeg har tænkt og tænkt og ledt og ledt efter en opskrift hvor det ikke ville gøre noget at der blev blandet en enkelt nøgle af en anden farve i. Det skulle også være en hækleopskrift, ikke et sjal, dem har jeg lavet så mange af. Strikkefasthed skulle jo også passe og ja ikke mindst løbelængden, der er ca. 120 m på 50 gram, så det var jo også noget af en begrænsning.
Idag har jeg så fundet en opskrift, en drops trøje, endnu engang reddede drops mig, jeg har lavet en hækle prøve, den første blev for stor, så jeg måtte et helt nummer nål længere ned end i den oprindelige opskrift, jeg hækler åbenbart meget løst, for det er ikke første gange det er sket.
Garnet er vildt lækker at hækle af, det er bare så blødt, så blødt, glæder mig til at trøjen er færdig, men den skal ikke laves mere på før jeg skal til København i februar, det skal være mit togprojekt.
Her er trøjen jeg har valgt: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=65&d_id=9&lang=dk
En smuk og let trøje, synes jeg.
Hækleprøven er lavet i farve 3 og den hele garnnøgle er farve 1, de er ikke langt fra hinanden.
Hej Irene :-) Det ser dælme flot ud det du "nørkler" ;-)
SvarSletTakker mange gange :-)
Slet