lørdag den 30. november 2013

Juledekorationer

Jeg har kun nået at lave en dekoration i år, de næste to bliver forhåbentligt lavet i morgen, det er jo trods alt 1. søndag i advent.

Men jeg synes da lige i skal se hvad jeg har lavet de forrige år. håber de kan give lidt inspiration :-)













fredag den 29. november 2013

Så blev baby tæppet færdigt.

Jeg har ikke fået lavet så meget håndarbejde de sidste par dage, men jeg er da blevet færdigt med nissefutteren til min niece og nevø, samt det første tæppe til neonatalafdelingen, såååå lidt har jeg da fået lavet.
Tæppet er lavet i rester, jeg har forsøgt at lave et hjerte mønster i ret og vrang, men jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. Men mon ikke det kan varme en lille skøn baby alligevel, sikkert nok en lille pige, med de farver det har.

Jeg havde fridag igår,  hele dagen gik med først at handle ind og lave mad, derefter at afvikle et julehygge arrangement for de frivillige, samt de kvinder og børn der bor på krisecenteret lige nu. Vi startede med æbleskiver og gløgg, derefter lavede vi juledekorationer og til sidst sluttede vi af med sandwich. En rigtig hyggelig og kreativ eftermiddag, hvor nogle af børnene fik lavet både 2 og 3 dekorationer.
Jeg fik også lavet en lille hurtig dekoration.

tirsdag den 26. november 2013

Yes nyt garn

Altid godt at besøge sine forældre, især når ens mor lige tager en tur i sine gemmere, for at finde en hel del garn jeg gerne må få med hjem. Det meste er bomuldsgarn, og en stor del af det kan jeg bruge til neonatalafdelingernes små dejlige unger, resten ja det ved jeg ikke endnu, men finder nok på noget.



Så skal jeg også lige forbi døgnboksen, på vej hjem fra arbejde idag, der er nemlig kommet det garn jeg har bestil til bla. grydelapper. Hmm har da næsten ikke tid til at gå på arbejde for tiden.

Blandt det garn jeg fik af min mor, var der noget sølvgarn, så lavede lige et par sølv-snefnug i går aftens. De skal sælges på julemarkedet d. 14-15 december, overskuddet går til et krisecenter i Rawanda.

mandag den 25. november 2013

Weekend arbejde

Selv om jeg har haft travlt med at være social her i weekenden ( 2 fødselsdage og en vagt i krisecenteret) så har jeg da fået lavet lidt.
Jeg er snart færdig med tøzens luffer. I morgen skal de vaskes, så mangler jeg bare at få lavet foret og så kan de blive sendt over til hende. Mon ikke hun bliver bare en lille smugle glad ?


Det blev også til lidt hæklen, 4 snefnug ( de 2 er kommet ud på træet) og en lille julesok, godnok ikke mange gaver der kan være i den, men så indikere man da at man er tilfreds med små gaver... så som ringe, halskæde m.m småt og godt ;-o)


I skal da lige have et link til de snefnug
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=0&d_id=585&lang=dk

Julesokken har jeg fundet her:
http://creativetail.blogspot.dk/2012/11/hklet-julesok-diy.html

søndag den 24. november 2013

T-bag designs

Jeg går helt sikkert ind for genbrug  og mit hjerte bløder for Syd Afrika, specielt Cape Town.
 Da jeg var på ferie i Cape Town, sammen med mine unger i sommers, stødet vi på fænomenet T Bag Design, de genbruger te poser til kunst, denne kunst er  bare så fantastisk smuk og den kunster vi snakkede med, var bare så stolt af sit arbejde.

Her er et link til deres hjemme side:
http://www.tbagdesigns.co.za/

Jeg tørrer og gemmer selvfølgeligt de te poser jeg bruger, når jeg har en god slat sender jeg dem videre til Cape Town, så de kan blive genbrugt. Har du også lyst til at støtte dette dejlige projekt, kan du sende mig en besked, så får du min adresse, hvis du vil have at jeg skal sende for dig, eller du kan jo selv samle i dit nær område og selv sende te poserne til dem.

fredag den 22. november 2013

Luffer til min datter.

Jeg har tilmeldt mig en gruppe på face, hvor man strikker til for tidligt fødte børn på landets neonatalafdelinger og er gået igang med et tæppe. Jeg gør det fordi jeg gerne vil hjælpe andre, min niece og nevø er født for tidligt og har lagt på neonatalafdeling og fordi jeg så kan få mine bomulds garn rester brugt til noget meget fornuftigt.
Gruppen hedder: Strik til børn på neonatalafdelinger vest for storebælt... der er også en som hedder øst for storebælt, mener jeg




Da jeg stolt fortalte min datter om dette, var hende svar: hvad så med dine egne børn, skal de bare gå og fryse hele vinteren? Først forstod jeg ikke lige helt hvad hun mente, men hun mindede mig så om at jeg havde lovet at lave nogle nye vanter til hende. Jeg har for 2 år siden strikket og filtet 2 par luffer til hende, men de gik i stykker sidste år, jeg havde lovet at lave nye, men havde glemt alt om dette. UHHH jeg fik røde øre.

Så nu er alle andre projekter sat på stand by, lige bort set fra et par nisse futter til min niece, er begyndt at stikke nye sorte uld luffer, der skal filtes og have foer af bomuldsrib, for den kære datter kan ikke klare at have uld direkte på huden, men vil gerne have varmen fra den.



Blev enige med mig selv om at hun da også skulle have et par i beige, som er hæklede, faldt over opskriften da jeg lige skulle se om drops havde opskrifter på filtede luffer. 

Så har været lidt på handlen idag, købte garn til 2 par luffer ( vil også selv have et par), strømpepinde nr 3½ ( kunne kun finde 3 pinde af dem jeg havde, gad vide hvor de 2 andre er blevet af?), bomulds-rib til at lave foer af, et pompon sæt (har manglet det meget længe) og termofix til at putte inden i de grisegrydelapper som jeg har bestilt garn hjem til (de skal bruges til mandelgave samt veninde/værtindegaver)

tirsdag den 19. november 2013

Et lille eksperiment

Har lavet en lille sammensat julemand.
Hovedet og næsen er fri fantasi, mens skægget og huen er stjålet fra et Drops design :-)... synes nu den er blevet meget sjov og nu skal den ud og hænge på mit udendørs projekt.


Nemme værtinde/veninde gaver

Jeg har det med at gemme ting, alt for mange ting, hvis i spørger mine unger, så det synes jeg I skal lade være med.
Men jeg er altså af den opfattelse at hvis tingene stadig kan bruges, så skal de enten gemmes, sælges eller gives til genbrug. Det gælder også de glas jeg får min Cafe Noir instant kaffe i ( som jeg ikke kan undvære om morgenen), både de store og  de små glas.
Sidste år fik jeg så den her ide.

Jeg har købt klokkerne og rensdyrene i Tiger´en, de er af tykt filt. jeg limede dem på glasset med limpistol og fyldte dem med dejlige hjemmebagte pebernødder. Lavede for mange glas, så har til gaver igen i år.