Jeg har ikke fået lavet så meget håndarbejde de sidste par dage, men jeg er da blevet færdigt med nissefutteren til min niece og nevø, samt det første tæppe til neonatalafdelingen, såååå lidt har jeg da fået lavet.
Tæppet er lavet i rester, jeg har forsøgt at lave et hjerte mønster i ret og vrang, men jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. Men mon ikke det kan varme en lille skøn baby alligevel, sikkert nok en lille pige, med de farver det har.
Jeg havde fridag igår, hele dagen gik med først at handle ind og lave mad, derefter at afvikle et julehygge arrangement for de frivillige, samt de kvinder og børn der bor på krisecenteret lige nu. Vi startede med æbleskiver og gløgg, derefter lavede vi juledekorationer og til sidst sluttede vi af med sandwich. En rigtig hyggelig og kreativ eftermiddag, hvor nogle af børnene fik lavet både 2 og 3 dekorationer.
Jeg fik også lavet en lille hurtig dekoration.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar