lørdag den 24. februar 2018

Svigersøn´s jakke

Min svigersøn arbejder i en bank, derfor har han blazerjakke på hver dag. Han køber altid gode kvalitets jakker.  Han har dog et problem og det er at han slider hul på albuen, men kun på det ene ærme, jeg har sagt til ham at han skal arbejde noget mere og ikke sidde så meget med hovedet hvilende på hånden ;-)
Han spurgte mig og jeg kunne reparere de to jakker han havde hængende og ikke kunne bruge på grund af hullet. Vi snakkede lidt frem og tilbage om det og endet med at blive enige om at der skulle sættes helt almindelige gammeldags ruskindslapper på hver ærme.

Lapperne blev købt i Stof2000.

Jeg startede med det ærme der var hul i, målte ud så den kom til at sidde midt bag på ærmet, strøg den på, måle igen fra underkanten af lappen til ærmekanten, så lappen på det andet ærme kom til at sidde på nøjagtig samme måde, til sidst syede jeg lappen på i hånden ( der er huller i lappen, så stingene bliver lige lange). At sy lappen på var den proces der tog længst tid og var sværest, da jeg kun skulle sy i det yderste lag og undgå at sy foret fast.

Min svigersøn blev super glad for resultatet. Dejligt at kunne hjælpe de unge mennesker.
Jeg har kun fået taget billede af den ene jakke, den anden jakke har en mørkere blå farve og lappen på den er gråblå.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar