lørdag den 31. december 2016

Godt nytår til alle

Så er det tid til årets sidste blogindlæg, hvor jeg viser det sidste som jeg har færdiggjort i 2016 og det sidste nye projekt jeg har påbegyndt.

Jeg havde forsvoret at jeg ikke skulle lave flere Hæklede juletræer, men min gode kollega havde ikke fået nogle med hjem af dem jeg lavede til firmajulefrokosten, så selvfølgeligt skulle hun have nogen, hun rejser nemlig til Nuuk ført i det nye år, for at læse til Assistent og man kan jo aldrig vide om vi kommer til at arbejde sammen igen, så derfor smed jeg alt hvad jeg havde i hænderne og lavede tre til hende. Det ene havde jeg desværre ikke garn nok til, så toppen blev neongrøn, jeg ved ikke lige om jeg synes at det er kønt, men det må hun jo afgøre, hvis hun ikke kan lide det, kan hun smide det væk.

Det jeg smed for at lave juletræerne, var mit nye projekt til mig selv. En Pullover strikket efter en Amerikansk opskrift, den hedder Botanical Yoke Pullover fra Purl soho, de laver de fedeste opskrifter, synes jeg, nogle er gratis og andre skal man betale for, den her er en betalings opskrift. Jeg strikker den i Drops Alpsca mix farve 4434 lilla/violet.
Strikkefastheden passer ikke helt 100 % men jeg kan godt få det til at passe tror jeg. Da mine mål lige nøjagtigt passer den største størrelse, har jeg valgt at strikke ærmerne ( indtil mønsteret begynder) på pind 3,5 og selve kroppen og mønster på pind 4, så kryds lige fingre for at den kommer til at passe.
Jeg begynder med at strikke ærmerne, begge to på en gang, da jeg ofte når jeg strikker trøjer, går død når jeg kommer til dem.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar