fredag den 25. november 2016

Hæklede juletræer

Jeg har nu fået lavet bordpynt til julefrokosten på mit arbejde, fem stk. hæklede juletræer, med krokodilleskæl i fem forskellige grønne farver. Du kan finde opskriften hos YARNFREAK når man først har fanget princippet i at lave krokodilleskæl, ja så er de altså super nemme at lave. Jeg kan godt lave to på en aften.

Jeg har hæklet tre af dem i Bumbo Akrylgarn på nål 3.5,  et i noget Polyakryl og 20 % Polyamid ( jeg troede egentligt at det var det samme)  garn som jeg har arvet fra min moster og som er købt for mange år siden og det mørke grønne er Mayflower akryl garn, mega nøgle på 400 g.

De er ca 18 cm høje og 8 cm i diameter i bunden. Jeg har valgt at lade dem være hule inden i, i opskriften står der at man kan sætte dem ned over en styroporkegle eller fylde dem med bamsefyld.

Nu vil jeg igang med at lave nogle flere, som skal sælges på julemarked d. 3 december.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar