Nu skal trøjen sendes hjem til min datter i Danmark og så håber jeg virkeligt at hun kan passe den OG at hun kan lide den, det sidste er jeg nu ikke så bange for.
Trøjen er strikket i Havana (50% bomuld og 50% akryl) fra Stof2000, man kan ikke få det der længere, da de har skiftet sortiment og firma.
Mønsteret er Drops 160-2 også kaldet Love is in the air,jeg har brugt knap 500 g. Jeg har brugt pind 2,5 og 3 for at få strikkefastheden til at passe.
Den oprindelige opskrift har trompet- ærmer, men det kan min datter ikke lide, så jeg har ændret lidt i opskriften ved at slå mindre masker op, så der ikke var så mange vrang-masker mellem mønsteret i starten af ærmet.
Jeg var eller lige ved at tro jeg først kunne få den færdig når jeg kom hjem til Danmark på ferie, for alle mine knapper ligger nemlig der, men jeg var så heldig at de havde nogle perlemors knapper i min lokale alt-mulig forretning.
Jeg havde så meget garn at jeg kunne strikke de to forstykker og ryggen på en gang efter deling til ærmegab.
Jeg brugte strikkemarkører til af afmærke hvor knapperne skulle sys i.
Knapperne er syet i med garnet, jeg delte et stykke garn i tre, så der var to tråde i hver stykke og bruge det som sytråd.
Klar til at sende til Danmark |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar