mandag den 15. februar 2016

Hæklede karklude

Engang imellem har jeg bare brug for et håndarbejde som ikke kræver at jeg tænker særligt meget og så er det jeg enten hækler eller strikker karklude. Den her gang har jeg hæklet.

Jeg købte noget Järbo garn i min lokale Brugseni her i Paamiut, det hedder Korall og er et Flamé bomuldsgarn, et lidt tykt garn som skal strikkes/hækles på pind/nål 5.

Jeg har hæklet på nål 4, ellers synes jeg at det blev for løst.

Det blev til fire forskellige størrelser klude, da jeg prøvede mig lidt frem med maskeantal.
Den første slog jeg 40 masker op og hæklede  skiftevis en række halvstg masker og en række fm, den blev 25  x 25 cm, hvilket jeg synes er for stort, når nu den er så tyk.
Så forsøgte jeg mig med mindre masker og den blev 19 x 19 cm, den blå blev 18 x 18 og den sidste tofarvede blev 22 x 22. De sidste tre klude er hæklede i ren halvstg masker.

Nu skal de vaskes og bruges og så får vi se hvilken jeg bliver mest glad for.




18 x 18 cm 

22x22 cm

18x18 cm

25x25 cm


Ingen kommentarer:

Send en kommentar