Jeg havde nogle rester Ribbon liggende, både store og små rester, så jeg rullede dem alle op i tre nøgler. Jeg har bare bundet enderne sammen med en magisk knude og så har jeg hæklet et 6 kantet kludetæppe. Det er med vilje at det er blevet sekskantet, jeg har lagt udtagningerne det samme sted hver gang. Jeg har ligeledes med vilje ikke hæftet ender, men ladet dem være fremme på forsiden af tæppet. Alt ved tæppet strider imod min komfortzone og det jeg normalt gør og ikke gør når jeg hækler og strikke.
Jeg binder normalt ALDRIG knuder og jeg hæfter ALTID ender. Men engang imellem er det godt at gøre noget man IKKE plejer at gøre :-)
Tæppet ligger ikke helt fladt til gulvet, jeg håber lidt på det kommer når det er blevet brugt et stykke tid.
Tæppet måler 66 cm i diameter. Jeg har ikke vejet tæppet, så jeg ved faktisk ikke hvor meget Ribbon jeg har brugt til det. Jeg har hæklet på nål 9.