torsdag den 18. maj 2017

Kreativ hygge med veninde fra DK

Jeg har besøg af min veninde fra DK, vi har blandt andet været ude og sejle, helt ind til indlandsisen, fantastisk syn.


I dag har vi så været kreative, eller rettere min veninde har været kreativ. 
Vi var så heldig at få fat i noget billigt sælskind, de var sat ned fordi der var en masse fejl på skindet. 
Hun har lavet to forskellige punge. En prangerpung og en lille pung med lynlås.

Prangerpungen er nem at lave.
Du tager en tallerken på 27 cm i diameter, tegner rundt om den og skære skindet ud. 
Så laver du huller med en hultang ca. 2 cm inde på stykket, hullerne laves med 1½ - 2 cm mellemrum, prøv dig frem, jo flere huller jo bølger lukkes den af med. Træk en læder-snor eller anden snor gennem hullerne, lav en knude for enden af snoren, eller sæt evt. en perle på.  Vupti pungen er færdig. 
Vil du have en større pung, tages der en tallerken med en større diameter. 

Hun lavede også en pung med lynlås, lavet efter en gammel pung købt i Tigeren. Foret var en rest stof fra noget Ikea stof. 

Min veninde har ikke megen erfaring i at sy, så hun er pave stolt af det flotte resultat. 

















Prangerpung i sælskind












Ingen kommentarer:

Send en kommentar