mandag den 30. juli 2018

Indkøb hos Hobbii

Jeg har handlet hos Hobbii.dk og glæder mig nu til at lave en masse babyting. 
Jeg skal have en stand på Onkel Dannys loppemarkede, kvægtorvet København, sammen med en veninde d. 19 august 2018. 
Så jeg skulle gerne have lavet en del til at sælge der. 
Jeg har allerede brugt noget af plastikwirene til en sommerhat til min datte. 

Så glæd jer til at blive spammet med babyting her på bloggen, det næste stykke tid. 







Sommerhat til min datter

Min datter elsker at gå med hat og når hun er på ferie sydpå, har hun altid en sommerhat på, så da hun fyldte 30 år, hvad var så mere nærliggende en at strikke en sommerhat til hende ?
Hun fik den i forbindelse med min tale til hende og jeg tror faktisk at hun blev glad for den, men om hun vil gå med den, ved jeg ikke helt, det gør nu heller ikke noget, da den var ment som et sjovt indslag.

Jeg har brugt opskriften fra Hobbii.dk, garnet har jeg købt i Fakta, det er noget Portugisisk bomuld, men har nogenlunde samme strikkefasthed og løbelængde som det der er brugt i opskriften.

Det var ikke uden problemer at lave kanten, der er hæklet en plastik wire ind i den, det var mega hårdt for hænderne og så var det også svært at få tilpasset længden på wireen, så den ikke bulede helt vildt, jeg synes jeg er kommet ret godt fra det.







mandag den 23. juli 2018

Grøn Stummelchen

Jeg faldt simpelthen pladask for denne lille fyr da jeg så ham første gang, stummelchen hedder han og han er lavet af zhaya desings opskriften fås ikke på dansk på Zhayas hjemme side, men den fås på engelsk, tysk, hollands, fransk og italiensk. I skulle tage og besøge hendes hjemmeside, der er rigtig mange søde opskrifter.

Hvis I helst vil hækle efter dansk, så har Marianne Topping oversat den med tilladelse fra designer. I kan finde opskriften lige HER

Min Stummelchen skal pakkes i en lille pose og afleveres som trøstebamse på Bispebjerg akutmodtagelse, jeg har en aftale med Sascha om at jeg kommer med de bamser jeg har på onsdag og så sørger hun for at de kommer videre. Sascha er en af fordelerne, som gør et kæmpe arbejde i gruppen Trøstebamser

Bamsen er hæklet i Mayflower cotton 8 på nål 2,5. Den er ca 18 cm høj når den sidder og hovedet er 13 cm bredt.  Jeg har brugt nogle af de grønne rester jeg havde, så farveskiftene er fremkommet da jeg løb tør for farven.








fredag den 20. juli 2018

Man skal IKKE udregne sin timeløn

Jeg har tit tænkt på at mange mennesker gerne vil købe det håndarbejde vi laver, de vil bare ikke give ret meget for det.
Når man f.eks strikker en trøje i kvalitetsuld, ja så kommer prisen jo ret højt op, hvis vi bare skal have lidt for det arbejde vi ligger i det.
Uldgarn i sig selv kan være dyrt at indkøbe og skal vi have bare en nogenlunde rimelig timeløn, ja så kan vi ikke sælge ret meget af det vi laver, så derfor sælger vi meget tit vores ting til alt alt for lave priser.

Jeg har fået en del bestillinger på bestikjulestrømperne, jeg har sat prisen til 15 kr. pr. stk.
Jeg fik så den fuldstændige vanvittige ide at tage tid på hvor lang tid det tager at hækle sådan en lille størrelse.
Knap en time !!! så hvis jeg skal regne min timeløn ud, ja så bliver den under 15 kr. i timen, da der jo også er udgifter til garnet.
Men jeg ville jo aldrig kunne sælge dem til f.eks. 50 kr pr. stk, som jeg da egentligt synes er en ok timeløn.

Jeg prøver at sætte en rimelig pris på de ting jeg laver, både for mig selv og for dem som gerne skulle købe det, men jeg sælger faktisk ikke ret meget og jeg tror det er fordi folk bare ikke vil betale så meget for noget der er hjemmelavet. Jeg har så valgt ikke at sætte prisen ned og kun sælge til dem som sætter pris på mit arbejde.

Knap en time og en bestikstrømpe er færdig

Hæklet nederdel i Bomuld

Jeg har endelig hæklet en nederdel til mig selv, jeg har længe haft lyst til det og nu har jeg altså taget mod til mig.

Jeg købte en hel del Drops💖you7,  100 % bomulds, igennem en facebook gruppe, viste ikke helt hvad jeg skulle bruge det til, men kom så på at jeg kunne jo lave en nederdel i flere farver, hvis jeg bruge nogle af alt det andet bomuldsgarn jeg har liggende.
Det blev så en kombination af garn fra Drops, Mayflower og Bumbo, syv forskellige farver i alt.
Når man hækler med så mange forskellige farver, bliver der en hulens masse ender som skal fæstes, det fik jeg så ikke gjort løbende, dumme mig, men det blev gjort en aften hvor der var så varmt at jeg ikke kunne hækle, fordi mine hænder var våde af sved.
Jeg har brugt 450 g ialt. Jeg har brugt nål 3,5

Garnet har ikke helt samme hæklefasthed som det der er brugt i opskriften, så i stedet for at hækle str. xxxl ( som jeg skulle i følge måleskemaet) har jeg hæklet str. xl, den er så også blevet en del længere end i opskriften, men for mig gør det ikke noget, for så kan jeg bruge den på arbejde også og så elsker jeg lange nederdele.
Længden er 82 cm, fra øverste kant til nederste kan af en spids.

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle sætte forskellige farver knapper i eller om de skulle være samme farve alle 5, jeg valge at de skulle være samme farve. Jeg skal have syet knaphullerne lidt mindre, jeg havde ikke tænk på at de jo udvider sig og så er knapperene faktisk for lille, så de hopper ud af kanphullet og så risikere jeg jo at tabe nederdelen.

Jeg skal have et eller andet inden under når jeg bruger den, på grund af hullerne, om jeg syr et lille underskørt eller bare bruger cykelshorts har jeg ikke helt bestemt mig for, men i første omgang bliver det cykelshorts, for jeg skal absolut have den på i aften, når jeg skal ind og se LOC i Tivoli, sammen med min datter. J
eg skal så også have en overdel ud over, det var kun for at I skulle kunne se hvordan den sidder at jeg har toppen inden i.
I kan finde opskriften til nederdelen lige HER  Det er en Drops opskrift.













lørdag den 14. juli 2018

Jule Bestikstrømper i 30 graders varme

Jeg har lige lavet 12 bestikstrømper, nu er de pakket og klar til at sende afsted, så skal jeg bare lige igang med 12 mere, som så skal sendes til nordjylland.

Strømperne er hæklet i Bunbo akryl garn og det giver lidt mange udfordringer her i  varmen, da jeg sveder og mine hænder bliver våde/klamme, så er det faktisk svært at arbejde i akryl, men nu har jeg lovet at lave dem og så må jeg jo bare holde lidt flere pauser en jeg plejer at gøre.

Jeg havde ikke mere af det røde, så måtte ud og købe, selv om det er samme slags garn, så er det nye garn altså lidt tykkere, så strømperne bliver lidt større, men det gør heldigvis ikke noget, de kommer jo ikke til at ligge ved siden af hinanden.

Opskriften er fra Filihunkat I kan finde den lige HER

Hjerterne har jeg hæklet i bomuld, jeg kan desværre ikke linke til opskriften, da det er en jeg har skrevet ud for længe siden og jeg har ikke skrevet hvor jeg har fundet opskriften. Men prøv at google hæklet hjerte, så kommer der en del opskrifter frem.









tirsdag den 3. juli 2018

Flere trøstebamser

Jeg har fået lavet i alt fem trøstebamer, fire elefanter og en bamse.
Selv om elefanterne er forskellige i størrelsen, er de lavet efter samme opskrift, der er bare brugt forsekelligt tykkelse garn. Opskriften er fra Lityfa og du kan finde den lige HER

Opskriften til bamsen har jeg fundet inde på Drops hjemmeside, du kan finde den lige HER jeg har brugt noget meget tyndt bomuldsgarn som jeg har arvet efter min mormor, hun brugte det til at hækle flakoner.

Nu er de puttet i poser og så skal jeg lige have aftalt hvornår jeg kan aflevere dem, så de kan komme ud på et hospital og trøste nogle uheldige børn.

Bamserne er lavet til Facebook gruppen TRØSTEBAMSER
Jeg ved de kan bruge masser af bamser, så hvis du har tid og overskud til det, så meld dig ind i gruppen og lav de bamser du har tid og lyst til, der er ingen krav om at man skal lave en hel masse.