lørdag den 3. februar 2018

AOH håndarbejdsmesse i Rødoverhallen

Jeg har været på håndarbejdsmesse for første, men bestemt ikke sidste, gang i mit liv. Det er Alt om håndarbejde som afholdt messe i Rødoverhallen.
Det har været en absolut fantastisk, lærerig og DYR fornøjelse.
Min primære grund til at tage på messen var at Signe fra Skaberlyst holdt foredrag, jeg har længe fulgt hende på bloggen, jeg har købt hendes online kurser ( er ikke kommet helt igang med dem endnu) og jeg har længe haft lyst til at høre hendes kloge ord.
Det var et rigtigt godt foredrag, hvor jeg fik en masse brugbare fif og en guideline til hvordan og hvilke tanke jeg skal have for at udvikle min syevne og gøre mit hjemmesyede tøj bedre og bedre.

Jeg fik selvfølgeligt også shoppet en hel masse på forskellige stande.

OG så fik jeg simpelthen så meget ros for den jakke jeg havde på, min plissejakke som jeg blev færdig med tilbage i 2015, i kan læse om den og se billeder af den HER , det er altså bare vildt fedt at få ros for det man har lavet. Det var ikke kun dem som var ude på messen som roste den, allerede da jeg skulle afsted og stod på Dyssegårds station, kom en dame hen til mig og sagde at det var en fantastisk flot jakke jeg havde på, FEDT FEDT FEDT siger jeg bare.

Opskriften til Plissejakken kan du finde hos Du store Alpakka i deres katalog Maskerader nr24, garnet er ligeledes fra Du store Alpakka og hedder hverdags alpakka.

Jeg købte lidt stof på Stofhallens stand, det lyse er en lækker viskose fra et af de store modehus i Italien,  han kunne ikke lige huske hvilket men det er også fuldstændigt lige meget, det skal blive til en lækker skjorte. Det andet stykke er et lækket tykt vævet stykke stof som jeg vil lave en jakke af. 



Så købte jeg en aplikations saks hos symaskine shoppen, en saks jeg længe har ønsket mig.


Jeg handlede lidt hos Krestoffer, stof og mønster, det vil sige jeg købte stoffet og fik mønsteret med oven i handlen, det var deres messetilbud. Kjolen skal bruges til arbejdsbrug, så den skal laves med enten 3/4 ærmer eller korte ærmer og så skal den gå lige over knæet.



Det blev også til lidt på Genesis sy og strik stand. Træringe til at hækle omkring, bideringe med bamser og  små dimser til at nøgleringe, tror der skal laves små sælskindspunge ud af dem


Sidst men bestemt ikke mindst, så handlede jeg hos Skaberlyst. En lækker lineal til at tegne kurver med, to forskellige pakker knappenåle, en pakke til tyndt og fint stof ( de er mega tynde og fine de knappenåle) en pakke til det tykkere stof, et sømometer det virker til at være supernemt at bruge, en træpind til at vende hjørner med og lækre luksus synåle.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar