lørdag den 28. maj 2016

Et spørgsmål førte til at et par ufoer blev færdige

Eller retter næsten færdige,  det var en ung pige som var igang med at hækle de samme sko, hun var gået i stå ved en omgang hvor man skal starte på krokodille skellene.
Vi skrev lidt frem og tilbage på messenger, jeg sendte et par billeder efterhånden som jeg kom frem og nu er hun næsten færdig med at hækle den første sko.

 Jeg mangler lige at få syet nogle knapper i, så er de mine helt færdige, men det må så vente til jeg får mine ting fra Danmark, Jeg har lige været hjemme på 3 ugers ferie, hvor jeg i  de første to uger fik sorteret i mine sager, som jeg har opmagasineret hos min bror, pakket det jeg ville have med herop og fik det afleveret til flyttefirmaet, som sørgede for at det kom til Aalborg, hvorfra det skal sendes med skib, herop til mig. Hvornår det kommer vides ikke, men det tager som regel en lille måneds tid.

Uforene som blev færdige er mine Crocodile stitch baby sko. I kan finde opskriften HER

Når knapperne er ankommet og pakket ud, bliver skoene sat til salg i min AmioAmio butik Frydkjær





fredag den 27. maj 2016

Grønlandsk håndværk

Jeg har købt de mest fantastiske smykker af en ung kunstner her i Paamiut.
Det er ægte håndværk, armbånd og halskæde lavet af rensdyrgevir og læder-snore.

Jeg har lige været i Nuuk, der var jeg selvfølgeligt inde i en masse forskellige  butikker som solgte forskellige tupilakker og smykker, men jeg vil helst ikke købe i de butikker, helt ærligt så vil jeg hellere købe hos de lokale kunstner,  fordi jeg gerne vil støtte lokalsamfundet og ved at de lokale kunstner ikke så nemt kommer af med deres ting, da der ikke er særligt mange turister her i byen.






tirsdag den 24. maj 2016

Et dejligt nemt fly og lufthavns projekt

Jeg har været på ferie i Danmark, man kommer ikke sådan lige hjem på en dag, her fra Grønland af,  man skal beregne sig på at der kan komme en del forsinkelser og aflysninger af fly, så det er godt at have noget let håndarbejde med.

Jeg var lykkelig for at jeg havde taget så meget garn med som jeg havde, for jeg sad fast i Nuuk i tre dage inden jeg kunne flyve hjem til Paamiut.

Jeg havde nogle sokker med som skulle laves færdig og så havde jeg garn og hæklenål med, så jeg kunne lave nogle håndklæder og vaskeklude til badeværelset.

Sokkerne kan i se I dette indlæg

Det blev til to håndklæder og en enkelt vaskeklud. Strikket i Järbo garn Korall, et 100 % bomulds flamegarn. Hæklet på nål 5.

Det ensfarvede er hæklet i forreste maske, dette giver en god effekt.

Håndklæderne måler 30 x 35 cm og vaksekluden måler 20 x 24 cm.






søndag den 22. maj 2016

Giveaway på facebook

Jeg har lavet en Giveaway på min facebook side Muttis kreative dukkehus

Jeg har ud-loddet et fed Moskusgarn, vægt ca 50 g, løbelængde ca. 400 m, værdi 379 kr. når min side har 250 synes godt om.

I skal selvfølgeligt også have chancen for at være med, I skal bare gå ind på min facebook side og kommentre opslaget, dele det hvis I har lyst og hvis ikke ikke følger siden vil jeg være meget glad for hvis i også lige synes om den, så når vi også hurtigere de 250 og spændingen vil blive udløst

Moskusgarn 



søndag den 15. maj 2016

Flere strikkede strømper

Så blev der tømt lidt ud i strømpegarns lageret, garnet jeg har brugt hedder Rikke, et Jacquard strømpegarn, som er købt hos Strikkefeen ,  min lokale garnpusher i Frederikshavn.
Jeg købte tre nøgler, to i farve 7 og en i farve 8.

Opdatering d. 20/5-2016, jeg er åbenbart meget dårlig til at huske, for garnet Rikke er ikke købt i Strikkefeen, men i netto, jeg har netop i dag mødt en dame i flyet tilbage til Paamiut, som strikkede af dette garn, hun fortalte mig at hun havde købt det i Netto for 5 kr. pr. nøgle... 

Det er blevet til et par i farve 8 str. 28/29 og to par i str. 39, en til mig selv og min veninde.

Børnestrømperne og dem til mig selv, er strikket på fem pinde, da jeg ikke kunne finde ud af at overføre måden at strikke dem på til rundpinde strik, de er strikkede efter samme mønster som de sort/hvide i Dette indlæg.

Strømperne til min veninde er strikkede på to små rundpinde, begge par på en gang, de er lavet af alle resterne. Jeg er simpelthen blevet så glad for at strikke strømper på den måde, for så bliver de færdige på samme tid og når man strikker af rester, skal man ikke skrive ned hvor mange rækker man strikker med de forskellige farver.

Strømperne i str. 28/29 er sat til salg i min AmioAmio butik


Farve 8 str. 28/29






strømper til min veninde

strømper til min veninde

mine egne strømper