onsdag den 23. december 2015

Moskusgarn

Uhhh jeg har virkeligt skulle begrænse mig, ja ligefrem styre mig i dag,  den lokale Pilersuisoq har moskusgarn, to forskellige slags, et-tråds og to-tråds fed, et fed koster 379 kr, men men men lige netop i dag havde de 25 % på alt i butikken og det har de  vist helt til den 27 december, så det vil sige at et fed kom ned i 284,25 kr.
Ja jeg ved ikke om det er meget billigt, men jeg købte 2 fed af  et-tråds garnet og har brugt hele aftenen på at finde en god opskrift på et tørklæde, helst rektangulært.

Om jeg havde lyst til at købe mere end de to fed, ja det kan I tro jeg havde og det kan også godt være at jeg kommer til at gå derned igen i morgen, nu får vi se.






mandag den 7. december 2015

Hæklede gulvmåtter til badeværelset.

Jeg fryser om fødderne når jeg er ude på badeværelset, for der er ikke varme i gulvet !!! af alle steder på kloden, burde der være varme i gulvet her i Grønland, men det er der altså ikke, så jeg bestilte noget garn hos Englegarn som ejes af en veninde til min veninde og kollega, Elna.

Jeg var så heldig at hun havde lige netop det garn jeg skulle på på restudsalg,  jeg købte simpelhen alle hende rester: 9 nøgler grøn og 4 nøgler orange af garnet Florida fra Lana Grossa,  garnet er egentligt stof strimlet op, det er 100 % viscose.

Jeg har lavet to måtter, en grøn i popcorn-masker, opskriften er fundet i bogen Fine & farverige firkanter, Lisbet Lücke Larsen,  jeg har brugt lidt over 7 nøgler og den måler 53 x 53 cm.

Den anden er orange, hæklet som en ganske almindelig oldemorfirkant, jeg brugte 4 nøgler og den måler 45 x 45 cm.

De passer perfekt ude på mit badeværelse og lyser godt op på det triste brune gulv.









søndag den 6. december 2015

Fødselsdagsgave til mig selv

Ja det er rigtig nok, jeg har lavet en gave til mig selv... et par spiral strikkede sokker, i ren ny uld fra Grønhøj Garn, Artic hedder det og det er vild lækker at strikke af og så er det super Wash, hvilket ikke gør det mindre lækkert, for så kan det jo sagtens vaskes i maskinen.

Jeg har strikket dem på pind 4, slået 48 masker op, strikket 4 ret og 4 vrang på 4 omgange, på 5. omgang rykkede jeg mønsteret en maske, altså startede med 1 vrang, 4 ret, 4 vrang og sluttede med 3 vrang, også på fire omgange. Jeg fortsatte med at skyde mønsteret med en maske på hver 4. omgang indtil jeg havde den ønskede længde.
Jeg afsluttede med at strikke ret over alle maskerne og strikke 2 sammen i slutningen af hver pind, indtil der kun var 2 masker på hver pind, ( 8 masker i alt) så trak jeg tråden igennem alle maskerne og afsluttede. Hæftede alle enderne og vupti havde jeg mig et par lækre varme sokker.






torsdag den 3. december 2015

Strikkede sokker med dødningehoveder endnu engang

Nu er jeg endelig blevet færdig med endnu et par dødninghovedsokker. Jeg lovede en tidligere klassekammerat at hun kunne få et par, efter hun havde set dem jeg lavede til min knægt.

      Men men men der kom lige en lille rejse i vejen. Jeg fik jo lige pludselig job i Grønland, jeg skulle rejse inden der var gået en måned, så jeg have ikke megen tid til at få lejligheden tømt, solgt mine ting og ordne alt det der skulle ordnes og da slet ikke til at strikke sokker.. men nu er de færdig, afleveret på posthuset, så nu er de snart på vej til Danmark.. immaqa ( måske) for sådan er det her, måske kommer flyet måske ikke, alt afhænger af vejret både her og i Nuuk. noget jeg lige skal vænne mig til .

      Nå men jeg har skrevet om strømperne før, nemlig i Det her indlæg her kan I finde linket til diagrammet. 

     De her sokker er strikket i modsat farve af de første. 



onsdag den 2. december 2015

Snefnug, juletræer og andet godt til pakkekalenderen

Min skønne kollega og veninde Elna, havde fået den geniale ide, at vi skulle lave en pakkekalender til sundheds-centeret. Den skulle indeholde forskelligt julepynt, som skulle hænges op forskellige steder på sundheds-centeret. Den der pakkede dagens gave op skulle bestemme hvor den skulle hænge. Jeg var selvfølgeligt med på ideen, så vi gik begge igang..

Jeg kan ikke vise jer hvad Elna har lavet, men I kan få mine ting af se.

Jeg har hæklet nogle juletræer i dobbelt Mayflower cotton 8 på pind 6, de blev ca. 20 cm høje. Opskriften har jeg fundet hos Den Lilla elefant

Så er der diverse is-krystaller ( inspireret af is-krystaller på mit vindue) de er hæklede i Korall fra Järbo garn som er et flamégarn på nål 4, de blev ca. 23 cm i diameter. Opskrifterne har jeg fundet hos Garn grammatik.

Jeg lavede også et par små krystaller på nål 2½, de blev noget mindre. Dem ved jeg ikke hvor jeg har fået opskriften fra.

Der er lavet to stjerner også af Korall, på nål 4. Opskriften fandt jeg hos Symusen & Hækleheksen

Alle de hæklede ting er stivet med kartoffelmels stivelse opskriften til dette har jeg fundet hos Cupcake By Me.

Til sidst har jeg bukket og samlet nogle stjerner i papir fra reklamer samt guld og sølv gavepapir, linket til disse stjerner kan I finde i mit indlæg Stjerne foldet af avispapir

Pakkekalenderen gjorde lykke, vores kollegaer som jo intet viste, blev meget meget glade for vores lille overraskelse.


24 dejlige pakker
¨

Den gule bygning er min arbejdsplads her i Grønland, Sundhedscenteret.




Smukke is-krystaller på ydersiden af mit vindue








Inden stivning med kartoffelmel

Udspændt på gæstesengen, det var det jeg lige havde.